Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

268 Aabningsgnisten. maa det glødende. Kul beskyttes mod Luften, naar det ikke skal brænde op. Men har man først Traaden, da kan Strømmen drive den op til en Glødning, som man ikke kan naa i nogen Flamme. 2. Den elektriske Lysbue. Aabningsgnisten. Lysbuen mellem Stænger aj‘ Metal. Aarsagerne til Flamme- dannelsen. Lysbuen mellem Kulstænger. Stængernes Svind. Overalt hvor en stærkstrøm af Elektricitet baner sig Vej gjemiem en stor Modstand, vil den afsætte en stor Mængde Varme. Før opnaaede vi dette ved at tvinge Elektriciteten gjennem en tynd Traad. Man kan tilvejebringe en endnu større Varmeophobning paa en anden Maade, naar man har en tilstrækkeligt virksom Elektricitetskilde. Hvis man pludselig standser det Vand, der løber i et-Rør ved at lukke dette ved den Ende, hvortil Vandet løber, vil det i første Øje- blik udøve et stort Tryk, som kan sprænge Røret, hvis dette ikke er stærkt. Dette Vandets Stød anvendes i Vandvædderne til at drive Vand op til en større Højde, end den, det kunde naa i en uafbrudt Strøm. Den elektriske Strøm viser et ganske lignende Forhold som Vandstrømmen. Bringer man et Batteris to Poltraade tæt sammen, men dog saaledes, at de ikke røre hinanden, vil Strømmen ikke komme i Gang, idet den er ude af Stand til at gjennembryde selv et meget tyndt Lag af Luften, der jo, som det vil erindres, er en slet Leder. Saasnart Traadene derimod røre hinanden, vil Strømmen gaa. Men forsøger man nu paa at standse Strømmen ved at skille Traadene fra hinanden, bryder Elektriciteten ligesom før Vandet sine Skranker. Man ser nemlig i første Øjeblik en lille Gnist (Aahnings-