Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
274 Kullet. positive Elektricitet udgaar, ser man udhule sig, saa at der frem- kommer ligesom et lille Krater i Spidsen af den, medens den nega- tive beholder sin tilspidsede Form. Begge Stænger gløde ved Enderne, dog især den positive; i den sidstes Krater ser man den inten- sive Glødning, som aabenbart udsender største Delen af Lyset. Spid- sernes Form forandres idelig, ved at de fortæres; uden paa dem af- sætter der sig i Reglen smaa Kugler og Tilvæxter, der hidrøre fra smeltede mineralske Bestanddele, som Kullene sjælden ere helt fri for. Stofbevægelsen mellem Spidserne foregaar sandsynligvis alene fra den positive; i hvert Tilfælde føres der mest Stof med i den Retning, hvori den positive Elektricitet gaar; i lufttomt Rum voxer derfor den negative Stang. I Luften fortæres de begge, men den positive omtrent dobbelt saa hurtigt som den negative (jvfr. Fig. 142). 3. Kul. Kullets Forekomst. Kunstigt fremstillet Kul. Kullets Egenskaber og de derpaa grundede elektriske Anvendelser. Tilvejebringelse af en tynd Kultraad; Edisons, Swans, Maxims og Crutos Fremgang s maader. — Kulstænger til den elektriske Lysbue. Retort kul. Kunstigt fremstillet Kul; Jacqelains, Carrés, Gauduins og Napolis Fremgangsmaader. Forkobring og Fornikling af Stæn- gernes Overflader. Da Kullet spiller en stor Rolle i Elektricitetens Anvendelser, ville vi betragte dette Stof lidt nærmere i dets forskjellige Skikkelser. Kul er et Grundstof, som findes udbredt overalt. I Luft og Vand findes det indeholdt i Kulsyren; Kullet danner Hovedmassen af det Stof, hvoraf saavel Dyre- som Plantelegemer ere opbyggede, hvorfor disse »forkulle«, naar de ophedes stærkt uden at brænde. Af den Grund er det ogsaa det fremherskende Stof i de Jordlag (Muld, og Stenkul), der ere dannede af døde Planter. Paa alle disse Steder findes Kullet blandet med og tildels kemisk bundet til mange andre Stoffer. Rent eller næsten rent findes det i Naturen som Diamant