Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kullet.
275
og Grafit, to Stoffer, der ere saa forskjellige som vel muligt i Egen-
skaber, men som altsaa dog i deres Grund ere det selv samme. Dia-
manten er det haardeste Legeme, man kjender, og af stor Klarhed
og Glans, mens Grafiten paa Grund af sin Blødhed og mørke Farve
bruges i Blyantsstiften til at skrive med.
Man kan kunstigt fremstille rent Kul af saadanne Produkter af
Dyre- eller Planteverdenen, der, som f. Ex. Sukker, Petroleum eller
Gas, foruden Kul kun indeholde flygtige Stoffer. Ophedes de nemlig
stærkt, uden at Luften faar Adgang, vil Varmen udjage de flygtige
Bestanddele og saaledes efterlade Kullet. Dette kommer i Reglen
hverken frem som Diamant eller Grafit*); det danner en efter Om-
stændighederne mere eller mindre tæt, ofte stenhaard Masse.
Kullet har i flere Henseender mærkelige Egenskaber. I Form
af Diamant er det det haardeste af alle Stoffer. Men det er dog
især i kemisk Henseende og overfor Elektriciteten, at det udmærker
sig. Det danner en saadan Mængde fra hinanden vidt forskjellige
kemiske Forbindelser med andre Stoffer (især med Luftarterne Brint,
Ilt og Kvælstof), at Læren om disse Forbindelser (organisk Kemi)
bi et ligesaa omfangsrigt Fag som alle andre Stoffers Kemi tilsammen.
Det er ved denne Mangfoldighed i sine kemiske Forhold, at det
bliver muligt for Kulstoffet at være medvirkende ved næsten alle
Processer i det organiske Liv. Kullet er ved almindelig Varmegrad
ot af de uangribeligste Stoffer, idet selv Klorluft og Syreblandinger,
som angribe og opløse de ædle Metaller og næsten alle Stenarter,
gaa sporløst hen over Kullet. I glødende Tilstand gaar det derimod
let i Forbindelse med Ilt (forbrænder) og andre Stoffer, som ere
uden Indflydelse paa de nævnte Metaller.
I næsten alle galvaniske Elementer danner man den ene af de to
Stænger, der sammen med Vædsken frembringe Elektriciteten, af
Kul paa G-rund af dette Stofs Evne til at lede Elektriciteten i For-
bindelse med, at det aldeles ikke angribes af Vædsken. Vi have
*) Meget smaa Diamanter mener man at have dannet ved at fortætte Dampene
fra den elektriske Lysbue; Grafit kan udskilles, naar smeltet Jærn størkner,
idet næsten alt Jærn indeholder lidt Kul.
18*