Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278 Swans, Maxims og Crutos Kultraade.
mentpapir. Den bliver altsaa tilstrækkelig stiv til at beholde den Form,
man giver den. Efter dette anbringes Traaden i en Digel, hvor den
omgives med fint Kulstøv, hvorpaa Digelen med Indhold opvarmes til
Hvidgløde uden Adgang for Luften. Den herved frembragte fine Kul-
traad behandles nu paa lignende Maade som Edisons.
Maxims Kul er snarere et smalt Baand end en Traad. Han
udskærer det af Bristolpapir i Form af et M. Efter at være ufuld-
stændigt forkullet anbringes det i Glashylsteret paa to Platintraade for
at gjøres færdigt ved den elektriske Varme. Efter at Luften er udpumpet,
slippes der lidt Damp af Gasolin (en kemisk Forbindelse, der indehol-
der Kul og Brint) ind i Glasset. Gasolinets Bestemmelse er åt afgive
Kul til at udfylde Porerne i det forkullede Papir, saa det faar Styrke
og Ensartethed. Naar man faar det tynde Kulbaand til at gløde
stærkt ved at sende en elektrisk Strøm derigjennem, ville de om-
givende Dampe sønderdelesved den høje Varmegrad, idet Kul afsætter
sig i Papiret, medens Brinten bliver tilbage. Der maa kun sendes
en ringe Mængde G-asolindamp ind, da Kullet ellers afsætter sig for
rigeligt, saa at Overfladen bedækkes, før Porerne ere fyldte.
• Medens Maxims Kulleder bliver forstærket ved Kul, som skilles
ud af Kulbrintedampe ved. Varmen, saa danner Cruto Kullederen
udelukkende ved, hvad vi før kaldte Støbning. En Platintraad, der
kun er Ve o—V20 Millimeter tyk, og som har den Form, Kullederen
skal have, anbringes saaledes, at en elektrisk Strøm kan sendes der-
igjennem, i et Rum, som er opfyldt med Kulbrintedampe. Ved at
Strømmen bringer Traaden i Glød, bliver den hurtigt bedækket med.
et jævnt og ensartet Lag af rent Kul. Platinet maa imidlertid
skaffes bort, hvis Kullet skal gjøre Nytte. Det skulde synes umuligt
at faa denne Traad ud af sit tæt sluttende Hylster af skjørt Kul.
Trække den ud kan man ganske vist ikke. Det vilde heller ikke
lykkes at smelte den ud, da det flydende Platin ikke vilde kunne
løbe ud ad den smalle Aabning; men her kommer Elektriciteten selv
til Hjælp ved sin store Varmeovne. Sendes nemlig en meget stærk
Strøm gjennem Traaden, kan man bringe Platinet til at fordampe,,
saa at det slipper ud af Kulklædningen uden at skade denne. Til-
bage bliver da et yderst fint elastisk Rør af metalglindsende Kul.