Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
278 Swans, Maxims og Crutos Kultraade. mentpapir. Den bliver altsaa tilstrækkelig stiv til at beholde den Form, man giver den. Efter dette anbringes Traaden i en Digel, hvor den omgives med fint Kulstøv, hvorpaa Digelen med Indhold opvarmes til Hvidgløde uden Adgang for Luften. Den herved frembragte fine Kul- traad behandles nu paa lignende Maade som Edisons. Maxims Kul er snarere et smalt Baand end en Traad. Han udskærer det af Bristolpapir i Form af et M. Efter at være ufuld- stændigt forkullet anbringes det i Glashylsteret paa to Platintraade for at gjøres færdigt ved den elektriske Varme. Efter at Luften er udpumpet, slippes der lidt Damp af Gasolin (en kemisk Forbindelse, der indehol- der Kul og Brint) ind i Glasset. Gasolinets Bestemmelse er åt afgive Kul til at udfylde Porerne i det forkullede Papir, saa det faar Styrke og Ensartethed. Naar man faar det tynde Kulbaand til at gløde stærkt ved at sende en elektrisk Strøm derigjennem, ville de om- givende Dampe sønderdelesved den høje Varmegrad, idet Kul afsætter sig i Papiret, medens Brinten bliver tilbage. Der maa kun sendes en ringe Mængde G-asolindamp ind, da Kullet ellers afsætter sig for rigeligt, saa at Overfladen bedækkes, før Porerne ere fyldte. • Medens Maxims Kulleder bliver forstærket ved Kul, som skilles ud af Kulbrintedampe ved. Varmen, saa danner Cruto Kullederen udelukkende ved, hvad vi før kaldte Støbning. En Platintraad, der kun er Ve o—V20 Millimeter tyk, og som har den Form, Kullederen skal have, anbringes saaledes, at en elektrisk Strøm kan sendes der- igjennem, i et Rum, som er opfyldt med Kulbrintedampe. Ved at Strømmen bringer Traaden i Glød, bliver den hurtigt bedækket med. et jævnt og ensartet Lag af rent Kul. Platinet maa imidlertid skaffes bort, hvis Kullet skal gjøre Nytte. Det skulde synes umuligt at faa denne Traad ud af sit tæt sluttende Hylster af skjørt Kul. Trække den ud kan man ganske vist ikke. Det vilde heller ikke lykkes at smelte den ud, da det flydende Platin ikke vilde kunne løbe ud ad den smalle Aabning; men her kommer Elektriciteten selv til Hjælp ved sin store Varmeovne. Sendes nemlig en meget stærk Strøm gjennem Traaden, kan man bringe Platinet til at fordampe,, saa at det slipper ud af Kulklædningen uden at skade denne. Til- bage bliver da et yderst fint elastisk Rør af metalglindsende Kul.