Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kulstænger til Buelyset. 279
Der har været mange Vanskeligheder at overvinde, før man
lærte at frembringe Kultraade, som forbandt en ringe Tykkelse med
tilstrækkelig Styrke. Tidligere er der gjort mange forgæves Forsøg.
Først da man for en halv Snes Aar siden begyndte at konstruere
store Dynamomaskiner og derved fik billig Elektricitet, fik Opgaven
en virkelig praktisk Betydning, og med den Tid begyndte derfor først
de ivrige af Kapitalerne understøttede Bestræbelser for at løse den,
som nu have ført til et tilfredsstillende Resultat.
Paa lignende Maade er det gaaet med Fabrikationen af de Kul-
stænger, man anvender til Dannelsen af den elektriske Lysbue. Man
kan frembringe denne ved to Stænger, som ere skaarne ud af Trækul,
hvilket Stof Davy brugte, da han første Gang frembragte den. Træ-
kullet blev imidlertid fortæret saa hurtigt, at Lysbuen kun kunde
vare kort Tid. Da man i lang Tid efter Davys Opdagelse ikke be-
skjæftigede sig synderlig med Sagen, skete det første Fremskridt ikke
før i 1844, da Foucault fandt paa at bruge det saakaldte Retortkul,
der fremkommer ved Gasfabrikationen. Som. bekjendt frembringes
Gassen ved at ophede almindelige Stenkul i en lukket Beholder, Re-
torten, af Jærn eller ildfast Ler. Det kaldes at underkaste Kullene
en tør Destillation. Ved denne udjages de flygtige Bestanddele og
føres ud gjennem et Rør. En af disse Bestanddele er Gassen, som
opsamles i Klokkerne. Andre af de flygtige Stoffer fortætte sig
imidlertid, naar de i nogen Afstand, fra Retorten blive afkølede til-
strækkeligt, og danne Kultjæren. Det, der bliver tilbage i Retorten,
er dels Kokes, som væsenlig bevare de oprindelige Kulblokkes Form,
dels Retortkullene, der afsætte sig som et stenhaardt Lag paa Inder-
siden af Retorten, ved at de kulholdige flygtige Produkter stryge hen
ad de glødende Vægge, og, idet de sønderdeles af Varmen, afsætte en
Del af deres Kul paa disse.
Retortkullene finde stor Anvendelse i de galvaniske Elementer
og kunne ogsaa anvendes til Frembringelse af Lysbuen. Da det er
en meget tæt Kulsort i Modsætning til det porøse Trækul, brænder
det kun meget langsomt i Luften, selv om det ophedes stærkt, hvor-
for Lysbuen kan holdes brændende timevis mellem Stænger af Retort-