Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Kulstænger til Buelyset. 279 Der har været mange Vanskeligheder at overvinde, før man lærte at frembringe Kultraade, som forbandt en ringe Tykkelse med tilstrækkelig Styrke. Tidligere er der gjort mange forgæves Forsøg. Først da man for en halv Snes Aar siden begyndte at konstruere store Dynamomaskiner og derved fik billig Elektricitet, fik Opgaven en virkelig praktisk Betydning, og med den Tid begyndte derfor først de ivrige af Kapitalerne understøttede Bestræbelser for at løse den, som nu have ført til et tilfredsstillende Resultat. Paa lignende Maade er det gaaet med Fabrikationen af de Kul- stænger, man anvender til Dannelsen af den elektriske Lysbue. Man kan frembringe denne ved to Stænger, som ere skaarne ud af Trækul, hvilket Stof Davy brugte, da han første Gang frembragte den. Træ- kullet blev imidlertid fortæret saa hurtigt, at Lysbuen kun kunde vare kort Tid. Da man i lang Tid efter Davys Opdagelse ikke be- skjæftigede sig synderlig med Sagen, skete det første Fremskridt ikke før i 1844, da Foucault fandt paa at bruge det saakaldte Retortkul, der fremkommer ved Gasfabrikationen. Som. bekjendt frembringes Gassen ved at ophede almindelige Stenkul i en lukket Beholder, Re- torten, af Jærn eller ildfast Ler. Det kaldes at underkaste Kullene en tør Destillation. Ved denne udjages de flygtige Bestanddele og føres ud gjennem et Rør. En af disse Bestanddele er Gassen, som opsamles i Klokkerne. Andre af de flygtige Stoffer fortætte sig imidlertid, naar de i nogen Afstand, fra Retorten blive afkølede til- strækkeligt, og danne Kultjæren. Det, der bliver tilbage i Retorten, er dels Kokes, som væsenlig bevare de oprindelige Kulblokkes Form, dels Retortkullene, der afsætte sig som et stenhaardt Lag paa Inder- siden af Retorten, ved at de kulholdige flygtige Produkter stryge hen ad de glødende Vægge, og, idet de sønderdeles af Varmen, afsætte en Del af deres Kul paa disse. Retortkullene finde stor Anvendelse i de galvaniske Elementer og kunne ogsaa anvendes til Frembringelse af Lysbuen. Da det er en meget tæt Kulsort i Modsætning til det porøse Trækul, brænder det kun meget langsomt i Luften, selv om det ophedes stærkt, hvor- for Lysbuen kan holdes brændende timevis mellem Stænger af Retort-