Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
280 Jacqelains Fremgangsmaade. kul, naar man af og til nærmer dem til hinanden for at bøde paa, at de fortæres. Medens man stræber at danne Kultraaden saaledes, at den frem- byder stor Modstand mod Strømmen, skulle Lysbuens Kulstænger helst lede godt. Varmen skal jo nemlig sammentrænges i Mellem- rummet mellem Kullene; men naar disse selv frembyde stor Mod- stand, vil en ikke ringe Del af Varmen gaa tabt til at opvarme dem. Da Retortkullene, atter paa Grund af deres Tæthed, lede Elektrici- teten forholdsvis godt, var deres Anvendelse ogsaa i den Henseende et Fremskridt. De bestandigt udvidede Fordringer, man stillede til Beskaffen- heden af Lyset fra den elektriske Lysbue, efterhaanden som det ryk- kede nærmere mod den praktiske Anvendelse, gjorde imidlertid, at Retortkullene ikke kunde tilfredsstille i Længden. I Stenkullene findes en Mængde mineralske Stoffer (de, som ved Forbrændingen danne Asken); største Delen af disse forblive vel i Kokosene, men en Del optages dog af Retortkullene ved den stadige Berøring med Kokos- ene. Retortkullene ere derfor ikke rene og, hvad der har mere at sige, de ere ikke ensartede. Lysbuen, kan derfor forandre Farve og Styrke, og der kan springe Splinter løs af Stængerne. Da Tjæren har forladt Retorten i flygtig Tilstand, er der ingen Askebestanddele fulgt med den. Da den tillige er meget kulrig kan den ved en fornyet stærk Ophedning bruges til Fremstilling af rent Kul. Jacqelain forsøgte paa denne Maade at lave en god Kulsort til elektrisk Brug, idet han sønderdelte Tjæren ved at udbrede den paa har Det end imidlertid kostbar, blandt andet fordi det koster et stort Arbejde save det haarde Stof ud i Stænger. Jacqelain forsøgte derfor at opnaa et lignende Resultat paa billigere Maade ved at rense Retortkullene. Dette kan lade sig gjøre temmelig fuldstændigt, fordi de skarpeste Midler kunne bruges, da Kullet selv ikke lider ved disse. De af Retortkul udsavede Stænger stærkt ophedede Pander. Kullet, der bliver tilbage paa Panderne, Retortkullenes gode Egenskaber og er tillige rent og ensartet, giver derfor et roligt Lys, hvis Styrke skal være 25 pCt. større Retortkullenes under forøvrigt lige Forhold. Fabrikationen er at en