Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
Jacqelains Fremgangsmaade.
kul, naar man af og til nærmer dem til hinanden for at bøde paa,
at de fortæres.
Medens man stræber at danne Kultraaden saaledes, at den frem-
byder stor Modstand mod Strømmen, skulle Lysbuens Kulstænger
helst lede godt. Varmen skal jo nemlig sammentrænges i Mellem-
rummet mellem Kullene; men naar disse selv frembyde stor Mod-
stand, vil en ikke ringe Del af Varmen gaa tabt til at opvarme dem.
Da Retortkullene, atter paa Grund af deres Tæthed, lede Elektrici-
teten forholdsvis godt, var deres Anvendelse ogsaa i den Henseende
et Fremskridt.
De bestandigt udvidede Fordringer, man stillede til Beskaffen-
heden af Lyset fra den elektriske Lysbue, efterhaanden som det ryk-
kede nærmere mod den praktiske Anvendelse, gjorde imidlertid, at
Retortkullene ikke kunde tilfredsstille i Længden. I Stenkullene
findes en Mængde mineralske Stoffer (de, som ved Forbrændingen
danne Asken); største Delen af disse forblive vel i Kokosene, men en
Del optages dog af Retortkullene ved den stadige Berøring med Kokos-
ene. Retortkullene ere derfor ikke rene og, hvad der har mere at
sige, de ere ikke ensartede. Lysbuen, kan derfor forandre Farve og
Styrke, og der kan springe Splinter løs af Stængerne.
Da Tjæren har forladt Retorten i flygtig Tilstand, er der ingen
Askebestanddele fulgt med den. Da den tillige er meget kulrig kan
den ved en fornyet stærk Ophedning bruges til Fremstilling af rent
Kul. Jacqelain forsøgte paa denne Maade at lave en god Kulsort
til elektrisk Brug, idet han sønderdelte Tjæren ved at udbrede den
paa
har
Det
end
imidlertid kostbar, blandt andet fordi det koster et stort Arbejde
save det haarde Stof ud i Stænger.
Jacqelain forsøgte derfor at opnaa et lignende Resultat paa
billigere Maade ved at rense Retortkullene. Dette kan lade sig gjøre
temmelig fuldstændigt, fordi de skarpeste Midler kunne bruges, da
Kullet selv ikke lider ved disse. De af Retortkul udsavede Stænger
stærkt ophedede Pander. Kullet, der bliver tilbage paa Panderne,
Retortkullenes gode Egenskaber og er tillige rent og ensartet,
giver derfor et roligt Lys, hvis Styrke skal være 25 pCt. større
Retortkullenes under forøvrigt lige Forhold. Fabrikationen
er
at
en