Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Carrés, Gauduins og Napolis Fremgangsmaader.
281
blive først i hvidglødende Tilstand i hele 30 Timer udsat for en
Strøm af Klorluft. Herved omdannes de fleste mineralske Bestand-
dele saaledes, at de kunne opløses, saa at Kullene nu kunne vaskes
rene ved Brug af forskjellige Vædsker. Ved denne Behandling er
der imidlertid fremkommet Porer i Kullet; for at udfylde disse glødes
Stængerne atter men nu i en kulholdig Atmosfære (Dampe af Kultjære).
Den besværlige Udsavning af Kulstængerne kan undgaaes ved
at forme dem af en Dej g, der indeholder tilstrækkeligt- Kul til efter
en Bagning i Hvidglød og dermed følgende Udjagning af flygtige
Bestanddele at danne Materiale for en fast Kulstang. Carré
danner en Dejg af 15 Dele pulveriseret og renset Kokes, 5 Dele
Kønrøg og 7—8 Dele af en Sirup, som er dannet af 30 Dele
Sukker og 12 Dele G-ummi opblødt i Vand. Efter at Stængerne ere
formede under stort Tryk, tørres de og bringes derpaa i længere Tid
i Glød.
Efter Glødningen koges Stængerne 2—3 Timer i Sirup lavet af
Rørsukker og Karamelsukker, som trænger ind i Kullets Porer. Efter
at Sirupen er vasket af deres Overflade, glødes de paa ny. Denne
Proces maa gjentages flere Gange for at give Stængerne fornøden
Tæthed og Haardhed. Carrés Kulstænger lede Elektriciteten bedre
end Retortkulstænger.
Gauduin danner ligesom Jacqelain et Kul af Stoffer, der kun
indeholde flygtige Bestanddele ved Siden af Kullet. Men i Steden
for at skære Stængerne ud deraf, pulveriserer han Kullet og blander
det med Tjære til der fremkommer en Dejg af passende Stivhed, som
derpaa formes under hydraulisk Tryk og udglødes.
Napoli danner Kul ved at underkaste Tjære en tør Destilla-
tion; han maler Kullet mellem Møllestene, sigter det og danner der-
paa en Dejg ved Opblødning med Tjære. Dejgen males derpaa for
at blive ensartet ved Møllestene, som gaa i det Kar, der indeholder
den. For at gjøre Dejgen smidig ved Formningen under det hydrau-
liske Tryk, opvarmes Formen udvendig fra ved Damp. Under den
paafølgende Udbrænding opvarmes Stængerne lidt efter lidt til Rød-
glød, for at Dampene kunne faa Tid til at undvige uden at gjøre
Kullet Skade. Efterat de derpaa ere bievne afkjølede ‘langsomt, op-