Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Carrés, Gauduins og Napolis Fremgangsmaader. 281 blive først i hvidglødende Tilstand i hele 30 Timer udsat for en Strøm af Klorluft. Herved omdannes de fleste mineralske Bestand- dele saaledes, at de kunne opløses, saa at Kullene nu kunne vaskes rene ved Brug af forskjellige Vædsker. Ved denne Behandling er der imidlertid fremkommet Porer i Kullet; for at udfylde disse glødes Stængerne atter men nu i en kulholdig Atmosfære (Dampe af Kultjære). Den besværlige Udsavning af Kulstængerne kan undgaaes ved at forme dem af en Dej g, der indeholder tilstrækkeligt- Kul til efter en Bagning i Hvidglød og dermed følgende Udjagning af flygtige Bestanddele at danne Materiale for en fast Kulstang. Carré danner en Dejg af 15 Dele pulveriseret og renset Kokes, 5 Dele Kønrøg og 7—8 Dele af en Sirup, som er dannet af 30 Dele Sukker og 12 Dele G-ummi opblødt i Vand. Efter at Stængerne ere formede under stort Tryk, tørres de og bringes derpaa i længere Tid i Glød. Efter Glødningen koges Stængerne 2—3 Timer i Sirup lavet af Rørsukker og Karamelsukker, som trænger ind i Kullets Porer. Efter at Sirupen er vasket af deres Overflade, glødes de paa ny. Denne Proces maa gjentages flere Gange for at give Stængerne fornøden Tæthed og Haardhed. Carrés Kulstænger lede Elektriciteten bedre end Retortkulstænger. Gauduin danner ligesom Jacqelain et Kul af Stoffer, der kun indeholde flygtige Bestanddele ved Siden af Kullet. Men i Steden for at skære Stængerne ud deraf, pulveriserer han Kullet og blander det med Tjære til der fremkommer en Dejg af passende Stivhed, som derpaa formes under hydraulisk Tryk og udglødes. Napoli danner Kul ved at underkaste Tjære en tør Destilla- tion; han maler Kullet mellem Møllestene, sigter det og danner der- paa en Dejg ved Opblødning med Tjære. Dejgen males derpaa for at blive ensartet ved Møllestene, som gaa i det Kar, der indeholder den. For at gjøre Dejgen smidig ved Formningen under det hydrau- liske Tryk, opvarmes Formen udvendig fra ved Damp. Under den paafølgende Udbrænding opvarmes Stængerne lidt efter lidt til Rød- glød, for at Dampene kunne faa Tid til at undvige uden at gjøre Kullet Skade. Efterat de derpaa ere bievne afkjølede ‘langsomt, op-