Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

282 Beskyttelse af Kulstængerne ved Metalovertræk. hedes de igjen til stærkere Glødning. Hermed er Behandlingen endt. Napolis Stænger ere staalgraa af Farve og tilstrækkelig tætte og stærke; de skulle udmærke sig fremfor de fleste andre; saaledes have Forsøg vist, at to af Carrés Stænger i en brændende elektrisk Lampe svandt tilsammen over 8 Tommer i Timen, medens Napolis kun svandt henved 3 Tommer. Vil man gjøre Napolis Stænger endnu tættere ved at udfylde Porerne, maa de paany gjennemtrænges med Tjære. Denne kan dog ikke uden Hjælp trænge ind i Porerne, der jo ere udfyldte med Luft. Stængerne bringes derfor ind i et Rum, der udvendig fra opvarmes ved Damp, og hvoraf man udpumper Luften. Herved trækkes Luf- ten ogsaa ud af Kullets Porer. Nu lader man Vædsken under den ydre Lufts Tryk stige op i det lufttomme Rum. Lufttrykket presser den da ind i enhver Pore. Herefter følger en ny Udglødning. Saa- ledes behandlede Kul skulle være de fortrinligste, man hidtil har kjendt. Stængernes Tykkelse gjøres højst forskjellig (fra et tyndt Grif- fels til stor Fingeltykkelse) efter Størrelsen af den Lysbue, man øn- sker at frembringe. Naar de ere i Brug, ville de gløde ikke blot ved. de mod hinanden rettede Spidser, men over en Strækning paa 2—3 Tommer, idet Varmen ledes ud i Stangen fra Lysbuen. Denne Glød- ning har til Følge, at Luften angriber Overfladen, og saaledes frem- skynde! Svindet. For at hindre denne unyttige Forbrænding, beklæ- der man ofte Kulstangen med et tyndt Lag Kobber eller Nikkel, som udfældes galvanisk derpaa. Det glødende Metal angribes nemlig ikke stærkere af Luften, end at det kan beskytte Kullet indenfor.