Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Frembringelse af Lys. 283 4. Lyset og dets Frembringelse. Hvidt Lys. — Siemens JRege- Gjenstandenes Lys frembragt ved Ophedning af Legemerne. Lys fra kolde Legemer. De forskjellige Legemers Evne til at lyse ved Ophedning. Lysstraalens For- hold, naar den træffer et Legemes Overflade. Sammensat Lys. Frembringelse af Lys ved Forbrænding. Flammens Bygning, ner ativbr ænder, diamonds Gas glødelampe. — Skyggedannelse. Belysning ved kunstigt Lys og ved Dagslyset. Ethvert fast eller flydende Legeme, som opvarmes tilstrækkelig stærkt, vil udsende Lysstraaler, blive selvlysende. Luftarterne ud- sende rimeligvis ogsaa alle Lys, naar de ophedes, men det er ofte saa svagt, at det ikke kan iagttages; saaledes har Siemens bemærket, at Luften i en Ovn, hvor Varmegraden var omtrent 1500° høj, ikke udsendte saa meget Lys, at det kunde gjøre Indtryk paa Øjet. Der var to Aabninger lige over for hinanden i Ovnens Vægge. Skjønt Væggene vare hvidglødende, var Ovnrummet dog fuldkommen mørkt at see ind i, naar man holdt Øjet saaledes bag en Skjærm. med Hul i, at der intet Lys kunde komme til Øjet fra nogen Del af Væg- gene men kun fra Rummet mellem de to Aabninger. Fandtes der Støv, altsaa faste Dele i Luften i Ovnrummet, blev dette lysende. Den høje Varmegrad er dog ikke en nødvendig Betingelse, for at et Legeme skal lyse. Vi ville her erindre om det Lys, som Luft- arter kunne udsende, naar de indesluttes i Glasrør i stærkt fortyndet Tilstand, og man sender elektriske Udladninger igjennem dem (S. 46). Lyset hidrører ikke fra, at Luften opvarmes stærkt af Elektriciteten; dels vilde den blotte Opvarmning efter de gjorte Erfaringer ikke kunne frembringe et nær saa stærkt Lys, og dels har Wiedemann maalt Varmegraden af saadan Luft og funden den maaske næppe 100° varm. Dette Lys er altsaa i egenligste Forstand elektrisk Lys. Luften gløder ved Elektriciteten men uden at have naaet Glødhede. De mange fosforescerende Legemer, som blive selvlysende for en Tid ved at beskinnes af Lys, og de forskjellige Dyr, der have