Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284
■Lysets Brydning.
selvlysende Organer, ere ligeledes Exempler paa, at Lys ikke behøver
at være betinget af Opvarmning.
At omvendt en meget høj Varmegrad ikke behøver at være led-
Naar der ikke
vil denne derfor
naa ved en For-
sammen og an-
de bringes i Glød. Kul er af alle kjendte Stoffer det,
saget af Lysudvikling, saa vi før ved Luftarterne,
optræder andet end luftformige Ting i en Flamme,
næsten ikke lyse. Den højeste Varmegrad, man kan
brænding, faaes ved at føre Strømme af Ilt og Brint
tænde dem; men Flammens Lys er yderst svagt, idet den kun
bestaar af Luftarter. Holder man derimod et Stykke Kridt ind i den,
udsendes et blændende Lys (Drummondske Kalklys), fordi der nu er
et fast Legeme, som modtager den høje Varmegrad.
Der er stor Forskjel paa den Mængde Lys, som udgaai fra for-
skjellige faste Legemer, selv om de have lige store Overflader og ere
lige stærkt ophedede. Det er i Reglen de Stoffer, der opsluge mest
af det Lys, som træffer dem. (altsaa mørke Legemer), som udsende
mest, naar
som gløder stærkest, medens Glas, som næsten lader alt Lys gaa
igjennem sig, kun udsender et svagt Lys, naar det opvarmes til
Glødhede.
Naar en Lysstraale træffer et Legemes Overflade, vil den altid
blive delt i to, hvoraf den ene trænger ind i Legemet, medens den
anden kastes tilbage i Rummet, hvorfra Straalen kom. Hvis Lege-
met er gjennemsigtigt, kan den første helt eller delvist slippe igjen-
nem. Er det uigjennemsigtigt, forsvinder Straalen som Lys inde i
Legemet, idet den forvandles til Varme.
Den Straale, som trænger ind i et gjennemsigtigt Legeme, vil
i Reglen der bevæge sig i en fra den oprindelige afvigende Retning;
den bliver brudt. Da de forskjellige Farvestraaler brydes forskjelligt,
ville de, hvis de have fulgtes ad til Legemet, gaa hver sin Vej gjen-
nem det. Man har herved et vigtigt Middel til at udskille de for-
skjellige Dele, hvoraf en sammensat Lysstraale (de allerfleste Lys-
straaler ere sammensatte) bestaar. Man kan altsaa analysere Lyset
(jvfr. S. 50), som Kemikeren analyserer et sammensat Stof (Fig. 145).
Undersøger man det Lys, som sædvanlig kommer fra farvede
Legemer, vil man finde det sammensat i Reglen af forskjellige Far-