Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

284 ■Lysets Brydning. selvlysende Organer, ere ligeledes Exempler paa, at Lys ikke behøver at være betinget af Opvarmning. At omvendt en meget høj Varmegrad ikke behøver at være led- Naar der ikke vil denne derfor naa ved en For- sammen og an- de bringes i Glød. Kul er af alle kjendte Stoffer det, saget af Lysudvikling, saa vi før ved Luftarterne, optræder andet end luftformige Ting i en Flamme, næsten ikke lyse. Den højeste Varmegrad, man kan brænding, faaes ved at føre Strømme af Ilt og Brint tænde dem; men Flammens Lys er yderst svagt, idet den kun bestaar af Luftarter. Holder man derimod et Stykke Kridt ind i den, udsendes et blændende Lys (Drummondske Kalklys), fordi der nu er et fast Legeme, som modtager den høje Varmegrad. Der er stor Forskjel paa den Mængde Lys, som udgaai fra for- skjellige faste Legemer, selv om de have lige store Overflader og ere lige stærkt ophedede. Det er i Reglen de Stoffer, der opsluge mest af det Lys, som træffer dem. (altsaa mørke Legemer), som udsende mest, naar som gløder stærkest, medens Glas, som næsten lader alt Lys gaa igjennem sig, kun udsender et svagt Lys, naar det opvarmes til Glødhede. Naar en Lysstraale træffer et Legemes Overflade, vil den altid blive delt i to, hvoraf den ene trænger ind i Legemet, medens den anden kastes tilbage i Rummet, hvorfra Straalen kom. Hvis Lege- met er gjennemsigtigt, kan den første helt eller delvist slippe igjen- nem. Er det uigjennemsigtigt, forsvinder Straalen som Lys inde i Legemet, idet den forvandles til Varme. Den Straale, som trænger ind i et gjennemsigtigt Legeme, vil i Reglen der bevæge sig i en fra den oprindelige afvigende Retning; den bliver brudt. Da de forskjellige Farvestraaler brydes forskjelligt, ville de, hvis de have fulgtes ad til Legemet, gaa hver sin Vej gjen- nem det. Man har herved et vigtigt Middel til at udskille de for- skjellige Dele, hvoraf en sammensat Lysstraale (de allerfleste Lys- straaler ere sammensatte) bestaar. Man kan altsaa analysere Lyset (jvfr. S. 50), som Kemikeren analyserer et sammensat Stof (Fig. 145). Undersøger man det Lys, som sædvanlig kommer fra farvede Legemer, vil man finde det sammensat i Reglen af forskjellige Far-