Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
286 Hvidt Lys. Hvad vil det sige, at Kalk er hvidt? Det viser sig rødt, hvis der falder Lys paa det fra et rødt lysende Legeme, og grønt, hvis Lyset kommer fra et grønt Legeme, kort sagt: det samme Stykke Kalk kan vise sig med alle Farver efter Beskaffenheden af det Lys, som falder paa det. Det viser sig kun hvidt, 1) hvis Dagslyset (alt- saa Lys fra Solen) falder paa det, 2) hvis der falder Lys paa det fra et andet hvidt lysende Legeme. Men heraf følger, at Dagslyset, og det, vi kalde hvidt Lys, ere ens. Legeme er hvidt, vil sige, at det kaster Sollyset uforandret i Farve tilbage. Har Solen forandret Farve i den Tid, Menneskeslægten har levet, da har den Farveblanding, vore Forfædre have kaldt hvid, været en anden end vor hvide Farve. Da Beskaffenheden af Solens Lys er betinget af dens meget høje Varmegrad, \ il Lyset fra et glødende Legeme nærme sig des mere til det hvide Lys, jo mere dets Varmegrad nærmer sig Solens; Legemerne blive hvidglødende ved de høje Varmegrader. Det hvide Lys er Sollyset. At et Det man næsten altid bruger for at frembringe kunstigt Lys, er glødende Kul. Maaden, hvorpaa det bringes i Glød, kan være for- skjellig. Vi have set, at det kan ske ved Elektriciteten. I de almin- delige Lysmidler G-asblus, Lampe- og Lysflammer, fremkommer Varmen ved Forbrænding af et kulholdigt Stof. Belysningsgas er en kemisk Forbindelse (eller rettere en Blanding af flere saadanne Forbindelser) af Kul og Brint. Ophedes den af et Rør udstrømmende Gas, vil denne sønderdeles i sine Grundstoffer, altsaa i Luftarten Brint og i et fint Kulpulver (Sod), og hvert af disse vil derpaa brænde, idet Brinten danner Vanddamp med Luftens Ilt, medens Kullet danner Luftarten Kulsyre. Forinden Kullet kommer i tilstrækkelig Berøring med Luften i det yderste Lag af Flammen til at brænde, vil det paa Vejen dertil bringes i Glød og saaledes gjøre Flammen lysende. Blander man den udstrømmende Gas med atmosfærisk Luft, forefinder Kullet strax Ilt til sin Forbrænding, saa at det kan træde i Forbin- delse med Ilten i samme Øjeblik, det træder ud af Forbindelse med