Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
Hvidt Lys.
Hvad vil det sige, at Kalk er hvidt? Det viser sig rødt, hvis
der falder Lys paa det fra et rødt lysende Legeme, og grønt, hvis
Lyset kommer fra et grønt Legeme, kort sagt: det samme Stykke
Kalk kan vise sig med alle Farver efter Beskaffenheden af det Lys,
som falder paa det. Det viser sig kun hvidt, 1) hvis Dagslyset (alt-
saa Lys fra Solen) falder paa det, 2) hvis der falder Lys paa det fra et
andet hvidt lysende Legeme. Men heraf følger, at Dagslyset, og det,
vi kalde hvidt Lys, ere ens.
Legeme er hvidt, vil sige, at det kaster Sollyset uforandret i Farve
tilbage. Har Solen forandret Farve i den Tid, Menneskeslægten har
levet, da har den Farveblanding, vore Forfædre have kaldt hvid,
været en anden end vor hvide Farve.
Da Beskaffenheden af Solens Lys er betinget af dens meget høje
Varmegrad, \ il Lyset fra et glødende Legeme nærme sig des mere til
det hvide Lys, jo mere dets Varmegrad nærmer sig Solens; Legemerne
blive hvidglødende ved de høje Varmegrader.
Det hvide Lys er Sollyset. At et
Det man næsten altid bruger for at frembringe kunstigt Lys,
er glødende Kul. Maaden, hvorpaa det bringes i Glød, kan være for-
skjellig. Vi have set, at det kan ske ved Elektriciteten. I de almin-
delige Lysmidler G-asblus, Lampe- og Lysflammer, fremkommer Varmen
ved Forbrænding af et kulholdigt Stof. Belysningsgas er en kemisk
Forbindelse (eller rettere en Blanding af flere saadanne Forbindelser)
af Kul og Brint. Ophedes den af et Rør udstrømmende Gas, vil
denne sønderdeles i sine Grundstoffer, altsaa i Luftarten Brint og i et
fint Kulpulver (Sod), og hvert af disse vil derpaa brænde, idet Brinten
danner Vanddamp med Luftens Ilt, medens Kullet danner Luftarten
Kulsyre. Forinden Kullet kommer i tilstrækkelig Berøring med
Luften i det yderste Lag af Flammen til at brænde, vil det paa
Vejen dertil bringes i Glød og saaledes gjøre Flammen lysende.
Blander man den udstrømmende Gas med atmosfærisk Luft, forefinder
Kullet strax Ilt til sin Forbrænding, saa at det kan træde i Forbin-
delse med Ilten i samme Øjeblik, det træder ud af Forbindelse med