Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Flammens Bygning. 287 Fig. 146. Brinten; det kommer derfor slet ikke til at optræde som Pulver i Flammen. Da denne derfor ikke indeholder faste Bestanddele, vil den kun lyse meget svagt, hvorimod Varmegraden bliver høj, og den vil i Modsætning til en lysende Flamme ikke tilsode kolde Ting, hvor- med den kommer i Berøring. Saaledes bruges Gassen til Kogning og Opvarmning (Bunsens Graslampe). I Lampe- og Lysflammer er det ogsaa Gas, man brænder; For- skjellen er blot, at her dannes Gassen, samtidig med at den brændes; hver Lampe og Lys er et Gasværk, som kun leverer Gas til det øjeblikkelige Forbrug. Betragter man et brændende Stearinlys (Fig. 146), da vil man finde, at der inderst i Flammen omkring Vægen er en ikke ly- sende Kjærne C. Denne er udfyldt af Gas, der strømmer ud fra Vægen og brænder i den øvrige Del af Flammen. Gassen fremkom- mer, ved at Stearinet smelter og suges< .op af Vægen. Her bliver det opvarmet saa stærkt, at det forflygtiges (bliver til Gas); det ud- breder sig derfor og kommer i Brand, i det yderste Lag B af Flammen, hvor det møder Luften. Paa Vejen hertil i det mellemste Lag A, altsaa inden det brænder, udskilles det Kulstøv, som ved sin Glødning udsender Lyset. I B, hvor Forbrændingen foregaar. og hvor derfor Varmegraden er højest, findes kun de luftformige Forbrændingsprodukter, som lyse svagt. Der er naturligvis ikke nogen skarp Grændse mellem de forskjellige Lag, men disse kunne dog tydelig paapeges hver for sig. En Flammes Lysstyrke forøger man ved at forøge Varme- graden, hvilket sker ved at afpasse Tilstrømningen af Luft efter Flammens Behov. ' Lampeglasset forøger og samler Luftstrøm- ningen; Flammen bliver derved mindre, fordi G-assen ikke behøver at udbrede sig saa meget som før for at forefinde tilstrækkelig Ilt; men af samme Grund bliver Varmegraden højere, Lyset hvidere