Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

290 Belysningens Art. belyste og helt mørke Steder. G-jennemskærer et Legemes Overflade Rummet, vil der falde en »Slagskygge« paa den (Fig. 148). I vort sortklædte Værelse kunne vi altsaa mildne Overgangene i Slagskyggerne ved at give den lysende Flade en større Udstrækning; men der er dog endnu helt mørke Steder, fordi hver Gjenstand slu- ger alt det Lys, som træffer den. Tage vi derimod Klædningen af en af Gjenstandene, saa at den fremtræder med sin lyse Overflade, da vil den vel fremdeles selv fremkalde en Skygge bag ved sig, men den vil nu oplyse de før mørke Rum foran den. At Overfladen er lys, vil jo nemlig sige, at den tilbagekaster en Del af det Lys, som træffer den. Hver Gjenstand, som afdækkes, bliver altsaa til en Lys- giver, saa at der, naar Møbler, Loft og Vægge fremtræd© med deres mere eller -mindre lyse Overflader, baade falder mere Lys paa enhver Ting i Værelset, og dette bliver gjennemkrydset i alle mulige Ret- ninger af Straaler, saa at intet Rum bliver helt mørkt. Belysningens Art i et Rum afhænger altsaa i høj Grad, dels af Lysgiverens Udstrækning, dels af de belyste Gjenstandes Farve. Dagslyset er næsten helt frit for Skygger, fordi det kommer i alle Retninger fra den ved Sollyset oplyste Luft. Noget Lignende kan naaes ved kunstig Belysning i et Værelse, naar man skjuler Lys- giveren helt, idet man kaster alt dens Lys op imod en stor hvid Flade under Loftet. Er Lysgiveren meget stærk og hvid (den elek- triske Lysbue), vil man næppe mærke Forskjel, naar man gaar fra et saaledes oplyst Værelse til et af Dagen belyst.