Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

292 Belysning i forskjellige Afstande fra Lysgiveren. minskes, vil den dog, paa Grund af at den spredes, belyse Ting i forskjellige Afstande i samme Forhold svagere, som de ovennævnte Flader blive større. Lad m og M (Fig. 149) forestille to cirkelformede Flader, der ere stillede saaledes, at m netop vil dække M for et Øje, hvis Plads er i 8. Er M’s Radius dobbelt saa stor som m’s, maa den for at blive dækket af m ogsaa være dobbelt saa langt borte fra $ som m. Stiller man nu en lille Flamme i /S, da vil m holde alt Lys borte fra M. Heraf kan altsaa sluttes, at hvis m fjernes, faar M hverken mer eller mindre Lys end det, som før faldt paa m. Nu har imid- lertid, som bekjendt, en Cirkel med den dobbelte Radius det firdob- Fig. 149. belte Flademaal; hver Kvadrattomme af den store Cirkel faar altsaa kun Fjerdedelen af det Lys, som faldt paa en Kvadrattomme af den lille, det vil sige, at Belysningen bliver fire Gange saa svag i den dobbelte Afstand. Var M's Afstand 7 Gange saa stor som m’s, vilde Belysningen blive 7x7 (Syvs Kvadrattal) Gange saa svag. I det hele vil altid en Flade, som man fjærner fra en Lysgiver, faa en Belysning, der staar i omvendt Forhold til Kvadrattalet til det Tal, som i Fod angiver dens Afstand fra Lyskilden. Herved faar man et Middel til at sammenligne to Flammers Lysstyrke, idet man stiller dem hver over for sin Flade og fjerner den, der giver stærkest Belysning, til man ikke længer kan se nogen