Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Lamper og Lys. 297 6. Lamper og Lys. Oldtidens Lysmidler. Olielampen og Kjærten. Belysningsgas. Mangler ved Flammebelysningen. Afhjælpning af disse ved det elektriske Lys. Den forskjellige Anvendelse af det elektriske Glødelys og Buelyset. Der er næppe nogen menneskelig Fornødenhed, til hvilken For- dringerne ere stegne stærkere end til Belysningen. Det Lys, som selv den fattige nu kan skaffe sig ved en simpel Petroleumslampe, overgaar sikkert, hvad de fleste velhavende nøjedes med for 50 Aar siden, og gaa vi endnu længere tilbage, da indser man let, at de ringe Lysmidler i flere Henseender maa have gjort Livsbetingelserne forskjellige fra vore, idet Virksomheden i langt højere Grad end nu har været indskrænket og knyttet til Dagstimerne. Harpixholdigt Træ i Form af Fakler eller Lyspinde (Tyre- spiken) vare de første kunstige Belysningsmidler. En Overgang fra dem og til Lampen dannes af Begfaklen, hvor det brændende Stof er Tougværk, som er gjennemtrængt af Beg. Olielampen er af meget gammel Oprindelse. Den holdt sig i Oldtiden paa et meget ufuldkomment Standpunkt, undtagen hvad den ydre Form angaar. Den var adskilligt smukkere end vore Lampers. Da der ikke har været sørget for nogen Forstærkning eller Regulering af Lufttrækket, maa Lampen sikkert i Reglen have oset, saa at det ikke kan undre os, naar det siges, at hvor der i Husene brændte Lamper, maatte Statuer og Malerier hver Morgen befries for Soden fra Lamperne. Kjærten (Tælle- eller Voxlys) har vistnok ikke været kjendt nær saa længe som Lampen. I det andet Aarhundrede efter Kristus skal Kjærten med Væge af Sivmarv have været i Brug blandt den fattige Befolkning. Den store Betydning, som den kunstige Belys- ning har i vore Dage i Sammenligning med tidligere Tider, hidrører, hvad Belysningen under aaben Himmel angaar, fra Opfindelsen af Gassen i Begyndelsen af Aarhundredet, og, hvad Hus belysningen angaar, fra Benyttelsen af Stenolien, der indtraadte endnu senere.