Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

298 Lamper og Lys. De to Dele, som betinge Forbrændingen i en Lampe eller Lys- flamme: det brændbare Stof og Ilten, som nærer Forbrændingen, skulle hver paa sin Vis føres til Flammen. Dennes Evne til at lyse beror i høj Grad paa, at de to Dele føres regelmæssig og i rette Forhold til. I Kjærten og i Lampen føres det brændbare Stof i flydende Tilstand ved Sugning i en Væge op til Flammen. I Kjærten Fig. 152. Beholderen danner Lampens Fod. Olien presses af et Stempel af tykt Læder gjen- nem et smalt Rør op til Vægen ved en Spiral- fjeder, der ligger over Stemplet, og som kan strammes, ved at man drejer paa Haandtaget til venstre i Figuren. Den overflødige Olie løber ned igjen og lægger sig ovenpaa Stemplet. Moderatøren kaldes en Stang c c, som næsten udfylder det Rør, hvorigjennem Olien drives op. Derved sker dette tilstrækkeligt langsomt, saa at Oliens Bevægelse »modereres« ved Stangen. daler Flammen, saa at den stadig er i samme Højde over det svin- dende Brændstof. I Lamper, der ere bestemte til at brænde fede Olier, holdes Olien stadig paa det nærmeste i samme Højde under Flammen enten ved Beholderens Konstruktion eller ved en lille Pumpe (Moderatørlampe, Fig. 152) eller en Styrteflaske (Styrtelampen). Petro- leum og andre flygtige Olier ere saa let flydende, at de kunne suges