Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Gas. 299 op af Vægen i tilstrækkelig og temmelig uforanderlig- Mængde, selv om Oliens Overflade er flere Tommer under Flammen. Som det blev omtalt S. 287, bliver det flydende Brændstof for- vandlet til Gas i Flammen, før det brænder. I nogle Lamper, hvor man anvender meget flygtige Olier, sker Omdannelsen til G-as allerede * paa Brændstoffets Vej til Flammen. Olien føres frem gjennem et Metalrør, som i Nærheden af Flammen opvarmes saa stærkt af denne, at Olien forflygtiges og altsaa strømmer ud som Gas. Den egenlige Belysningsgas er et Brændstof, som, efter at det først er tilvirket, vedbliver at være luftformigt uden Ophedning. I Gasværkerne tilvirkes den af Kul (S. 279) og opsamles i store Jærn- klokker, der forneden ere afspærrede ved Vand. Under Trykket af Klokkens Vægt drives den ud i Ledningsrørene til Brænderne. I Steden for at opsamle Gassen i en Klokke, der hæves eller atter synker, efter som Gassen strømmer til eller forbruges, bruger man ved \isse Lejligheder at sammenpresse G-assen f. Ex. til Vs af sit oprindelige Rum i stærke Jærnbeholdere. Herved kan Be- holderen gjøres saa lille, at Gassen med Fordel kan transporteres. Ved Hjælp af fortættet Gas kan man saaledes faa Jærnbane- vogne oplyste langt bedre end med de sædvanlig brugte Olielamper. Gassen strømmer ud af Beholderen under Paavirkning af sin egen Udvidekraft. Denne bliver mindre, efterhaanden som Udstrømnin- gen gaar for sig, og Flammen vil derfor blive af højst foranderlig Størrelse, hvis man ikke paa Vejen anbringer en Regulator. Regula- toren bestaar af en Ventil, som holdes aaben af en Fjeder; Fjederen modvirkes imidlertid af G-astrykket, saa at Ventilaabningen er ganske lille, naar Trykket er stort, men forstørres, efterhaanden som Trykket aftager. Det er store Fremskridt, der er gjort i dette Aarhundrede i Retning af kunstig Belysning, hvorfor man nu kan udføre mange Arbejder, som før krævede Dagslys, lige saa godt ved Nat som ved Dag. Der er dog Ulæmper forbundne med Flammebelysningen, som indskrænke og vanskeliggjøre dens Anvendelse, især hvor der er Tale om en særlig stærk Belysning. Det er især Brandfaren samt For- urensning og Ophedning af Luften i Opholdsrummene, som maa