Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

 300 De elektriske Lamper. nævnes i denne Forbindelse. I én Henseende kan Flammebelysningen næppe bringes til at gjøre tilstrækkelig Fyldest; det er til en saadan Belysning af udstrakte Arealer under aaben Himmel, at man ogsaa der kan arbejde uafhængigt af Dagstiden. Det er disse Mangler, som begrunde Anstrængelserne for at udvikle den elektriske Belysning, der sikkert ikke vil afløse Gas eller noget andet af de nu brugte Be- lysningsmidler, men vil træde til, hvor de andre Midler ikke kunne gjøre Fyldest. Faar den elektriske Belysning nogensinde nogen gjen- nemgribende Betydning, vil denne bestaa i, at Omraadet for Anven- delse af kunstig Belysning udvides, og idet Forholdene læmpes der- efter, vil kunstigt Lys i det hele faa større Anvendelse, saa at der langt snarere vil følge en Forøgelse end en Formindskelse i Forbruget af andre Belysningsmidler. Maaderne, hvorpaa man frembringer elektrisk Lys, ere allerede i Hovedsagen omtalte. Lyset fremkommer i alle Tilfælde, ved at man sender en stærk elektrisk Strøm gjennem en Leder, som gjør stor Modstand mod Strømmen. Herved opvarmes denne Leder til Glød- ning, det vil sige saa stærkt, at den udsender Lys. Den store Mod- stand mod Strømmen kan tilvejebringes paa forskjellige Maader. Efter disse Maader dele de elektriske Lamper sig i tre Hovedgrupper: Glødelamper, Buelamper og Overgangsformerne imellem disse. De adskille sig fra hverandre ikke blot i Maaden at frembringe Lyset paa, men ogsaa i høj Grad i Lysets Beskaffenhed og derfor i Maaden at anvende dette. Ved Buelampen kan man opnaa et meget stærkt, hvidt Lys skikket til at belyse store Rum. Glødelampen giver derimod kun et Lys som et stærkt Gasblus og kan gjøre god Tjeneste, hvor Gas enten vil medføre Brandfare eller paavirke Luften formeget. Endelig kan Glødelampen bruges under Forhold, hvor det af Mangel paa Luft vilde være umuligt at bruge nogen Flamme, idet den lyser ganske uafhængigt af Omgivelserne. Man har i sin Iver for at fremme enten det elektriske Lys eller Graslyset og i den Tro, at det enes Fremgang vil fortrænge det andet, fremført mange Indvendinger imod det elektriske Lys fra den ene Side og mange Fortrin ved det fra anden Side. Lidenskaberne ere