Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
318 Regulering af Lysbuens Længde ved Strømmens Hjælp. anvendte man Trækul, der fortæredes saa hurtigt, at der næppe kunde være Tale om at bruge Lysbuens Lys i noget praktisk Øjemed. Først da Foucault i 1844 indførte Brugen af tættere Kulsorter (S. 279) til Lysbuens Frembringelse, blev-denne af saa lang Varighed, at der kunde blive Tale om at anvende den som et Lysmiddel. Som saa- dant kunde den allerede den Gang paa Grund af sin store Lysstyrke blive meget nyttig dels i videnskabelige Øjemed som Erstatning for Sollyset, der ved fysiske Forsøg saa ubelejligt kan udeblive, dels i kunstneriske Øjemed især ved Theaterforestillinger. Saalænge man maatte føde den elektriske Lampe med Elektricitet fra galvaniske Elementer, var dens Lys dog saa kostbart, at der ikke kunde tænkes paa at anvende den i egenlige praktiske Øjemed. Dette skete derimod, i bestandig stigende Omfang, efterhaanden som man udviklede de magneto-elektriske Maskiner i Størrelse og Ydekraft. Da endelig Dynamomaskinen med ensrettet Strøm blev opfunden, naaede man til det Punkt, hvor man endnu staar, og hvor den elek- triske Buelampe i mange Tilfælde kan gjøre fortrinlig Nytte i det praktiske Liv. Foucault konstruerede en Lampe, hvor Afstanden mellem Stæn- gerne af Retortkul kunde reguleres ved Haanden; men da man snart følte Savnet af en selvvirkende Regulering for at blive fritagen for den besværlige Haandregulering, søgte man efter Midler, der kunde bevirke, at Kulstængerne af sig selv rykkede sammen, naar det be- høvedes. Dette Middel fandt Foucault i selve den elektriske Strøm, som frembringer Lyset; den kan baade bruges til at flytte Kullene og kan gjøre det i rette Tid. Flytte Kullene kan Strømmen paa Grund af sin Ævne til af Jærn at danne en Magnet; dennes Tiltrækning kan nemlig foranledige Kullene satte i Bevægelse. At Strømmen tillige kan foranledige Kullene flyttede i rette Tid, ligger i, at Strømmens Styrke beror paa Kullenes indbyrdes Afstand; jo større den bliver, des svagere bliver Strømmen. Den almindelige Fremgangsmaade, man følger for at benytte sig heraf, er i det væsenlige følgende. Kul- stængerne tænkes anbragte lodret i hinandens Forlængelse; den øver- ste er indsat i et Hylster, hvori den kan glide ned, til den møder den nederste. Foruden Kulstængerne er der anbragt en Elektro-