Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Foucaults Eegulatorlampe. 321 den elektriske Strøm benytter dette Urværk for gjemiem Spærhagen i og Vægtstangen T at regulere Kulspidsernes Afstand. Strømmen ledes ind, ved at den positive Poltraad skrues fast i Klemmeskruen C forneden i Lampen. Herfra føres den positive Elektricitet til Elektro- magneten E og gaar videre gjennem Tandstangen D til den nederste Kulstang. Ved en anden Klemskrue, som sees lige over Urværks- kassen, føres den negative Elektricitet gjennem Røret H til den øverste Kulstang. Førend Strømmen ledes ind, er Vægtstangen T drejet tilhøjre af en Spiralfjeder _E, hvad der bevirker, at Urfjedren L‘ skyder Kul- stængerne sammen, saa at de røre hinanden. Naar Strømmen, der- efter sendes ind og har den fornødne Styrke, vil Jærnet i Elektro- magneten E blive magnetisk og trække Jærnstykket F til sig. Da F er fæstet til Vægtstangen T føres denne nu til venstre imod Spiral- fjedren B’s Tiltrækning. Da Spærhagen herved slipper det lille Spær- hjul o' og griber ind i o, har Elektromagnetens Tiltrækning til Følge, at det bliver Fjedren L, som virker; og det vil, som ovenfor sagt, bevirke, at Stængerne fjærnes fra hinanden. Herved bliver Lysbuen dannet. Blev Spærhagen nu ved at gribe ind i o, vilde Stængerne ved- blive at gaa fra hinanden, og Lysbuen vilde da snart slukkes. Det sker dog ikke, thi fra det Øjeblik da Lysbuen dannes, sætter Strøm- men saa meget til af sin Kraft for at holde denne vedlige, at Magne- tismen, som den har tilvejebragt i E, ogsaa bliver svagere; og naar Lysbuen har faaet en passende Længde, er Strømmen svækket saa meget, at Elektromagneten slipper sit Tag i Jærnstykket F. Vægt- stangen T bliver da drejet til højre ved Spiralfjedren R og stopper den Fjeder, som vil fjærne Kulspidserne. Nu ville disse atter nærmes langsomt. Hvis Nærmelsen svarer saaledes til Kulstængernes Svind, at Afstanden bliver uforandret, vedbliver Lampen at brænde uden nogen ny Omlægning af Vægtstangen T. For at man kan være vis paa, at Afstanden aldrig bliver for stor, saa at Lampen sluk- kes, er det imidlertid nødvendigt, at Kulstængerne gaa hurtigere mod hinanden. Herved voxer Strømmen og med den Elektromagne- tens Styrke. Vægtstangen slaar om, og Fjedren L vil atter tilveje- K. Prytz: Elektriciteten. 21