Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
Jaspars Regulatorlampe.
bringe den rette Afstand. Reguleringen besørges altsaa ved, at Vægt-
stangen T fra Tid til anden svinger saa til den ene og saa til den
anden Side, eftersom Strømmen i Elektromagneten E eller Fjeder-
kraften i Spiralfjedren R faar Overvægten. De Bevægelser, Kul-
stængerne faa, ere i Reglen saa smaa og skifte saa hyppigt, at de
ikke faa nogen kjendelig Indflydelse paa Lysbuens Lys.
Det vil bemærkes, at de to Tandstænger drives hver ved sit
Hjul, der imidlertid begge sidde fæstede til samme Axe. Da det
Hjul, som driver den positive Kulholder, har dobbelt saa mange
Tænder, som det andet, vil den positive Kulstang hæves dobbelt saa
hurtigt, som den negative synker. Da den første fortæres ogsaa omtrent
dobbelt saa hurtigt som den sidste (S. 274), opnaaes det, at Lysbuen
omtrent holder sig i samme Højde. Dette er altid en Fordel men
bliver helt nødvendigt, naar Lampen er bestemt til Brug i et Pro-
jektionsapparat, hvorfra Lysglimt skulle sendes langt bort, eller hvor-
ved smaa Billqder, som skulle forstørres (jvfr. Fig. 40, S. 64), blive
belyste. Blot en lille Flytning af Lyskilden i et saadant Apparat vil
lade Straalerne gaa ud i fejle Retninger. Foucaults Lampe anvendes
i Reglen kun i saadanne Apparater.
De Lamper, som bruges til egenlig Belysning, have en mere
simpel Bygning. Som et Exempel paa en saadan skulle vi beskrive
Jaspars Regulatorlampe (Fig. 163). Kulstængerne i denne ere an-
bragte paa lignende Maade som i Foucaults Lampe, men den positive
er den øverste. Kulholderne A A og B B bæres hver af sin af to
Snore, der gaa hver fra sin Side omkring et Hjul E (den ene af
disse Snore sees tilhøjre for A A). Kulholderne ere altsaa forbundne
med hinanden paa lignende Maade som to Spande, der hænge i en
Brøndvinde: gaar den ene ned, vil den anden gaa op. Er det AA,
der gaar ned, ville de to Kulstænger nærmes til, medens de i mod-
sat Fald ville fjærnes fra hinanden.
Da AJL har Overvægt over B B, ville de to Stænger altsaa mødes
og blive sammen, indtil en Kraft, større end A A‘s Overvægt over B B
trækker nedad i B og derved fjærner dem fra hinanden. Denne Kraft
udgaar fra den elektriske Strøm. Strømmen bliver nemlig, naar Lampen
brænder, ført igjennem en lang hul Rulle C af isoleret Kobbertraad,