Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

324 Sedlaczek-Wikulills Regulatorlampe. som er fastgjort til Lampens Fod. Det nederste af Kulholderen BB. som er af Jærn, bevæger sig inden i denne Rulle. Ved Strømmen bliver Jærnet magnetisk og derfor ligesom suget ind i Rullen paa Grund af Strømmens Evne til at sætte en Magnet i Bevægelse. Naar Strømmen nu sendes ind igjennem Traadrullen C, Kul- holdere og Kulstænger, vil Traadrullen altsaa, hvis Strømmen er stærk nok, trække den nederste Kulstang lidt ned og samtidig den øverste op. Herved dannes Lysbuen, og Strømmen svækkes, naar Lysbuen har den rette Størrelse, saa meget, at Tiltrækningen fra Traadrullen C til den nederste Kulholder netop holder Ligevægt mod Overvægten af A A over BB. Ved. at Kullene nu fortæres, bliver Mellemrummet større, Strømmen og dens Træk i Stangen B B svagere, A A faar atter Overvægten og nærmer Kulspidserne igjen til den rette Afstand. Den positive Kulstang tages dobbelt saa lang som den negative, og den første bevæger sig dobbelt saa hurtigt som den sidste, hvor- ved det opnaaes, at de to Stænger vare lige længe, og at Lysbuen holder sig paa samme Sted hele Tiden. Den forskjellige Hastighed opnaaes derved, at den Snor, som bærer Kulholderen B B, gaar om en Hjulomkreds, der kun er halv saa stor som den, hvorom AA’s Snor er lagt. Hjulet E bestaar egenlig af 3 Hjul fæstede til samme Axe; de to afgive Lejer for Snorene fra Kulholderne, den tredie for Snoren fra Regulatorvægten E (om denne se Texten til Figuren). Sedlaczek og Wikulill have med meget simple Midler til- vejebragt en Regulatorlampe, der især har funden Anvendelse som Lokomotivlampe til om Natten at belyse Banen foran Lokomotivet. Netop paa Grund af sin simple og solide Konstruktion er den skikket hertil, da den ikke forstyrres af Rystelserne. Hoveddelene i den ere skematisk fremstillede i Fig. 164. Kulstængerne og K2 bæres af to Stempler Sl og S2, der kunne bevæge sig hver i sit af de to lodrette Rør A og B, for hvilke de lukke tæt. Rørene staa i Forbindelse med hinanden forneden og ere fyldte lige til Stemplerne med Gly- cerin, saa at det ene Stempel maa gaa op, naar det andet gaar ned. Det ene Stempel er gjort saa tungt, at det trykker S2 op, hvorved. Ku] stængerne føres sammen.