Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Jiirgensens Differentiallampe. 331 stykket q er udsat for, formindskes derfor lige meget, saa at Proppen p bliver paa sin Plads; men det vil sige, at Lampen vedbliver at brænde uforstyrret, og den første Lampe faar altsaa Tid til at gjenoprette Uregelmæssigheden i sin Virken; denne Uregelmæssighed bliver derfor kun forbigaaende. Efter dette Princip har man nu konstrueret adskillige Lamper, som uden Vanskelighed brænde flere i samme Strømløb. De kaldes Differentiallamper. Prof. Jurgensen i Kjøbenhavn har konstrueret en saadan, der er afbildet i Fig. 165. Kulholderne ere forbundne paa samme Maade som i Jaspars Lampe (S. 323); de hænge altsaa i Snore, der hver fra sin Side gaa om et Hjul. Men medens Kullene i Jaspars Lampe bringes til at gaa mod hinanden, ved at den. posi- tive Kulholder paa Grund af sin Vægt gaar nedad og derved trækker den anden opad, saa ere de i Jiirgensens Lampe omtrent afbalancerede. Medens i Jaspars Lampe kun den negative Kulholder bliver udsat for elektromagnetisk Tiltrækning (ved Rullen C, Fig. 163), er dette i Jiirgensens Lampe Tilfældet med begge Kulholdere, som derfor begge forneden bestaa af Jærn og ere sænkede ned hver i sin Traad- rulle C og C‘ (Fig. 165). Den ene af disse Ruller C bliver gjennem- løben af Hovedstrømmen, efter at denne har gjennemløbet Mellem- rummet mellem Kulstængerne og der dannet Lysbuen, medens den anden Rulle C gjennemløbes af Sidestrømmen. Naar Lampen brænder, vil der gaa Strøm gjennem begge Ruller, saa at der trækkes nedad i begge Kulholdere, og disse holdes i Ligevægt, naar Buen har den rette Længde. Bliver denne Længde for stor, vil Hovedstrømmen gjennem C svækkes, mens Sidestrømmen i C‘ forstærkes; derved trækkes den øverste (positive) Kulstang nedad, den nederste opad, saa at Buen faar sin oprindelige Længde. Siemens Differentiallampe er skematisk fremstillet i Fig. 166. Den nederste Kulstang Kr er fast, medens den øverste K2 falder ned mod den paa Grund af Vægten af Kulholderen AB. Denne virker som Lod i et simpelt Urværk 8, hvorved den bringes til at falde lang- somt og jævnt. Hovedstrømmen gaar ad Vejen EC A K2 Kr L2, medens Sidestrømmen følger Vejen Lr D L2. Naar Lysbuen har faaet sin rette Længde, faar Hovedstrømmens Traadrulle Æ"s nedad-