Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11^
aBiwHiiiiiiiii
uNiinuiijuaniBiiiiif juiinmi i
Fig. 165. Jurgensens Differentiallampe. Før Lam-
pen bliver tændt, er der ikke tilstrækkelig Bevægkraft
i Lampen til at føre Kullene sammen. Sendes Strøm-
men ind, vil det derfor kunne hænde, at Lysbuen
ikke øjeblikkelig bliver dannet, Strømmen tvinges
da helt igjennem Sideledningen i Rullen C', saa at
alene den positive Kulholder trækkes nedad; Kul-
lene ville derved hurtigt føres mod hinanden og-
saaledes foranledige Lampen tændt.
I Differentiallamperne er Sideledningen altid
dannet af en meget tynd men lang Kobbertraad;
Sidestrømmen, som kun har til Opgave at regulere
Lampen, men ikke bidrager til Lysudviklingen,
bliver svag paa Grund af den store Modstand i den
lange Traad, saa at den kun forvolder et ringe
Krafttab. Dens elektromagnetiske Virkning kan
desuagtet blive stor nok paa Grund af de mange
Vindinger, hvori den virker. Skulde det nu hænde,
at én af de Lampei-, som brænde i samme Strømløb,
tager Skade, saa at den ikke længer kan lyse, da
vil Strømmen udelukkende søge gjennem dens Side-
ledning; den store Modstand vil imidlertid nu
svække Strømmen i hele Strømløbet saa meget, at
de andre Lampers Lys vil svækkes eller endog
slukkes. Por at undgaa denne Ulæmpe er der i
Jurgensens Lampe anbragt endnu cn Sideledning,
som er viklet op jævnsides med den ovenfor om-
talte i Rullen C1. Den bestaar af en tykkere og
kortere Traad, hvis Modstand omtrent er lig Lys-
buens. Denne Sideledning har Strømmen dog kun
Adgang til, naar Lysbuen ikke er tændt. Den
faar sin Strøm gjennem Opstanderen p og en Vægt-
stang v af Jærn, idet den sidste trykkes af en
Spiralfjeder op mod den Skrue, der fører fra Op-
standerens Hoved ned mod Vægtstangen. ( Under
neden Vægtstangen er der anbragt en lille Elektro-
magnet c, hvis Traad gjennemløbes af Hoved-
Hvis Hovedstrømmen gaar, trækker Elektromag-
g
strømmen gjennem Lysbuen.
neten e Vægtstangen v ned fra Skruen, saa at Sideledningen afbrydes, men op-
hører Hovedstrømmen, trækker Spiralfjedren Vægtstangen op og slutter Side-
ledningen.
I Kapselen / ligger en Urfjeder, der har samme. Opgave som Vægten K
(Fig. 163) i Jaspars Lampe, nemlig at afpasse Buelængden ved at understøtte
den 'ene af Traadrullerne C og C" mere eller mindre, eftersom man strammer
Fjedren.
ri