Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

DkhK Solignacs Lampe. 337 Naar Sollampen en Gang er slukket, kan den ikke paany tændes, førend man igjen har slaaet Bro for Elektriciteten ved et Stykke Kul mellem Stængernes nederste Spidser. Man har vel indrettet Lamper med en selvvirkende Mekanisme til at foretage dette; men herved taber Lampen sit Særkjende: den store Simpelhed. Lampen kan brænde lige godt ved ensrettet Strøm og ved Vexelstrøm. Det sidste er forsaavidt at foretrække, som Kulstængerne da fortæres lige hurtigt. Sollampens Lys udgaar, uden at nogen Lampedel skygger, fra den glødende Flade. I Reglen skal denne naturligvis hænge nedad som i Fig. 168. Skal man have Lyset sendt ud i vandrette eller opad- gaaende Retninger, maa Kulstængerne skydes frem af Spiralfjedre. Naar man vil faa Kulstængerne til at bevæge sig hen mod Stedet, hvor Lysbuen brænder, efterhaanden som de fortæres, ved at lade deres Endepunkter støde mod en fast Hindring som Marmoret i Sollampen, kan det ikke undgaas, at Lysbuen kommer til at afgive en stor Del af sin Varme til andre Ting, som komme i Glød. Lyset er derfor ikke rent Buelys og taber som ovenfor nævnt ogsaa noget af dettes Ejendommelighed. I Solignacs Lampe (Fig. 169 og 170) frembringes derimod et rent Buelys. medens Kulstængerne bevæge sig paa lignende Maade som i Sollampen. I Stearinlyset i Vogn- lygten skydes Vægen bestandig op, fordi den er omgiven af et Stof, Stearinet, som smelter ved Flammens Varmegrad. Paa samme Maade kan man faa en Kulstang til at skyde sig frem, naar man forsyner den med en Klædning, som smelter bort ved den Varme, som Lysbuen meddeler den yderste Ende af Stangen. Hertil anven- der Solignac Glasset. Han beklæder vel ikke sine Kulstænger dermed, men han fæster en tynd G-lasstang henad Kulstangen fra den ene Ende til henimod Spidsen, hvorfra Lysbuen skal udgaa. I nogen Afstand fra Lysbuen (saa langt derfra, at Kullene der ere varme nok til at gjøre Glasstangen blød) anbringes en Stopper, der møder Enden af G-lasstangen; denne bliver trykket imod Stopperen af en Fjeder, der driver Kulstangen frem. Naar Lysbuen tændes, vil Glasset give efter og tillade Fjedren at føre Kullene frem, efterhaanden som de fortæres. Fig. 169 viser hele Solignacs Lampe med de vandret anbragte Kulstænger; der ligge i hinandens Forlængelse. Den er tegnet, som K. Prytz: Elektriciteten. 22