Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

338 Solignacs Lampe. den tager sig ud kort efter at være tændt, idet Kulstængerne næsten have deres fulde Længde. Fig. 170 viser i større Maalestok den ene Halvdel af Lampens Midterparti mod Slutningen af Lampens Brændetid. Glasstangen ligger paa Kulstangens Underside. Den Del af den, som har fulgt med den nu forsvundne Del af Kulstangen, sees at have krummet sig nedad ved at møde den Stopper A, som i Form af en Metalbøjle sees at gaa ind under Kulstangen fra Lampens Metaldele, der hvor disse støtte og styre den. Kulstangen føres frem af en Urfjeder i en Kapsel ovenover, hvorfra der udgaar en Kjæde, som har fat i Stangens yderste Ende. Lysbuen maa holde sig omtrent midtvejs mellem de to Stoppere; thi kommer den for langt bort fra en af dem, vil Glasset ikke læng- ere kunne blive blødt der; Kulstangen standser sin Fremgang, og Fig. 169. Solignacs Lampe. idet Spidsen af den fortæres, vil Lysbuen rykke tilbage mod. Midten. For at faa Lampen tændt, skyder man hele det Stativ, der bærer Kulstangen til venstre frem, til Kulspidserne mødes. Denne Bevæ- gelse foretages ved en Skrue, som sees øverst til venstre i Fig. 170. Man har endnu paa en tredie Maade faaet Kulstængerne til at flytte sig frem, efterhaanden som de fortæres. I Rapieffs Lampe benyttes 4 Kulstænger paa én G-ang. Lampen kan betragtes som sammensat af to Sollamper, den ene under den anden og den nederste i omvendt Stilling; men Hullerne, hvori Stængerne glide, have ingen Indsnævring, saa at Stængerne føres helt igjennem, indtil de standses ved at støde sammen. De fire Stængers Stilling kan altsaa frem- stilles ved J. De to Sammenstødspunkter ligge i en Afstand fra hinanden lig Lysbuens Længde. Begge de øverste Stænger forbindes