Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

342 Lyset fra Jablochkoffs Kjærte. men man fik ikke nogen regelmæssig Virksomhed derved. En Kjærte kan give henimod 1000 Normallys. Dens Lys er ikke meget roligt og ligesom Sollampens ikke saa hvidt som det rene Buelys. Naar Kjærten ved et Uheld er slukket, kan den ikke tændes igjen af sig Fig. 173. Fodstykket i en Jablochkoffs Lampe. Der er anbragt to Kjærter B og B‘. En Vinkelvægtstang m O M kan drejes om O ved Trykket af Fjedren r men fastholdes ved Platintraaden f, der trykkes mod det isolerende Lag i Kjærten B‘, som tændes først. Naar den er udbrændt ned til Platintraaden, bliver Vægt- stangen fri, og Fjedren drejer den, indtil Stykket M møder P. Herved sendes Strømmen gjennem Kjærten B, som nu tændes, samtidig med at B' slukkes. Strøm- men gaar til og fra Lampen ved Klemmerne D og D‘ ad Traadene F og F. A og A' ere de Metalklemmer, ^om fastholde Kj ærterne og lede Elektriciteterne til dem. selv. Man har forsøgt forskjellige Midler for at opnaa en avtomatisk Tænding, dog hidtil næppe med Held. Wildes Kjærte (Fig. 174) mangler det faste isolerende Lag mellem Kulstængerne, og den ene af disse kan bevæges lidt mod