Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
s?; 344 Lamper med fast Regulering og elektromagnetiske Regulatorlamper. i sendes ind, gjennemløber den Elektromagneten E, som tiltrækker Jærnstykket ovenover, hvorved C rejses lodret op, og Kullene skilles ad, saa at Lysbuen bliver dannet. Slukkes Lampen, ville Kullene atter falde sammen, hvorfor den vil tændes paa ny, naar Strømmen kommer igjen. Kullene i Wildes Kjærte brænde ikke saa regelmæssigt som i Jablochkoffs; Lysbuen kan nemlig flytte sig op og ned, idet den søger til det Sted mellem Kulstængerne, hvor den finder mindst Modstand. Dette er undgaaetved en Kjærte, opfunden af Jamin; men denne synes at lide af andre Mangler, saa at den ikke har faaet megen Udbredelse. 4 Lamperne med mekanisk Regulering og de elektriske Kjærter have det Fortrin for de elektromagnetiske Regulatorer, at Lysbuen har en fast, uforanderlig Længde, hvis Afpasning Strømmen ikke har noget med at gjøre. De ere temmelig simpelt indrettede og kunne uden Vanskelighed brænde flere sammen i samme Strømløb. Paa Grund af denne sidste Egenskab vakte Jablochkoffs Kjærte megen Opsigt, da den i 1876 blev bekjendt. Den gav 'Stødet til den Virk- somhed, der har udfoldet sig i de senere Aar, hvorved man har op- naaet at fordele Strømmen fra samme Elektricitetskilde til flere Lamper eller som det kaldes: at dele det elektriske Lys. De fleste Lamper med fast Buelængde mangle imidlertid den Egenskab at kunne tændes ved Strømmen selv, eller faa den kun paa Bekostning af det simple i deres Bygning. De kunne ikke anvendes til meget stærkt Lys, hvorimod de almindelige Regulatorlampers Lys- styrke saa at sige er ubegrændset. De Lamper, hvor et isolerende fast Stof kommer i Glød ved Lysbuens Varme (Sollampen og Jabloch- koffs Kjærte) kunne næppe levere Lyset saa billigt som Lamper med rent Buelys, dels fordi der tabes ved Varmens Udbredelse, og dels fordi Modstanden mod Elektriciteten formindskes, ved at Lysbuen optager Dampe fra det isolerende Stof.