Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kontaktlampen.
345
13.
Kontaktlamper.
Kontaktlampen er en Overgangsform mellem Buelampen og Glødelampen.
Varleys, Reyniers og Ducretets Lamper. Rontaldlampens Anvendelighed.
Trykker man de to Kulstænger i en brændende elektrisk Regu-
latorlampe sammen, vil Lysbuen forsvinde, fordi Elektriciteten nu
kan gaa over fra den ene Stang til den anden gjennein Berørings-
stedet. Hvis Stængerne ikke trykkes stærkt sammen og ikke røre
hinanden i for mange Punkter, ville deres Spidser dog vedblive at
gløde, om end svagere end før, paa Grund af den større Modstand
paa Overgangen mellem Stængerne, som skyldes den ufuldstændige
Berøring. Paa Grund af at Forbindelsen hyppigt brydes mellem
Kulstængerne, ved at Kullet brænder bort, bliver der dannet smaa
Lysbuer, der igjen forsvinde, naar Berøringen atter tilvejebringes. Man
finder derfor ogsaa, at den Kulstang, der fører positiv Elektricitet, gløder
stærkest (jvfr. S. 274). Hvis man gjør den positive Kulstang bety-
delig tyndere end den negative, vil den førstes Glødning tiltage i
høj Grad, medens den sidste næsten ikke opvarmes. Herpaa har
man grundet elektriske Lamper, hvor det lysende Legeme er en om-
trent 1 Linie tyk Kulstang, der med sin tilspidsede Ende støtter mod
en tyk Stang eller en Klods af Kul. Strømmen ledes til den første
og derfra gjennein Berøringsstedet til den sidste. Paa Grund af at
Glødningen er stærkest i Nærheden af Berøringsstedet, vil den tynde
Stang ved Forbrændingen svinde mest ud mod Spidsen og derfor
beholde sin tilspidsede Form. Lampens Lys skriver sig dels fra de
ovenfor omtalte smaa Lysbuer, dels fra den tynde Kulstangs Glød-
ning, idet Strømmen fremkalder en stor Mængde Varme ved at
gjennemløbe denne Stang paa Grund af dens store Modstand. Den
bliver derfor at betragte som en Overgangsform mellem Buelampen
og de egenlige Glødelamper. Den kaldes Halvglødelampe eller Lampe
med ufuldstændig Kontakt. Vi ville kalde den Kontaktlampe, fordi
dens Lys er betinget af, at to Kulstykker bringes i Berøring med