Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Kontaktlampen. 345 13. Kontaktlamper. Kontaktlampen er en Overgangsform mellem Buelampen og Glødelampen. Varleys, Reyniers og Ducretets Lamper. Rontaldlampens Anvendelighed. Trykker man de to Kulstænger i en brændende elektrisk Regu- latorlampe sammen, vil Lysbuen forsvinde, fordi Elektriciteten nu kan gaa over fra den ene Stang til den anden gjennein Berørings- stedet. Hvis Stængerne ikke trykkes stærkt sammen og ikke røre hinanden i for mange Punkter, ville deres Spidser dog vedblive at gløde, om end svagere end før, paa Grund af den større Modstand paa Overgangen mellem Stængerne, som skyldes den ufuldstændige Berøring. Paa Grund af at Forbindelsen hyppigt brydes mellem Kulstængerne, ved at Kullet brænder bort, bliver der dannet smaa Lysbuer, der igjen forsvinde, naar Berøringen atter tilvejebringes. Man finder derfor ogsaa, at den Kulstang, der fører positiv Elektricitet, gløder stærkest (jvfr. S. 274). Hvis man gjør den positive Kulstang bety- delig tyndere end den negative, vil den førstes Glødning tiltage i høj Grad, medens den sidste næsten ikke opvarmes. Herpaa har man grundet elektriske Lamper, hvor det lysende Legeme er en om- trent 1 Linie tyk Kulstang, der med sin tilspidsede Ende støtter mod en tyk Stang eller en Klods af Kul. Strømmen ledes til den første og derfra gjennein Berøringsstedet til den sidste. Paa Grund af at Glødningen er stærkest i Nærheden af Berøringsstedet, vil den tynde Stang ved Forbrændingen svinde mest ud mod Spidsen og derfor beholde sin tilspidsede Form. Lampens Lys skriver sig dels fra de ovenfor omtalte smaa Lysbuer, dels fra den tynde Kulstangs Glød- ning, idet Strømmen fremkalder en stor Mængde Varme ved at gjennemløbe denne Stang paa Grund af dens store Modstand. Den bliver derfor at betragte som en Overgangsform mellem Buelampen og de egenlige Glødelamper. Den kaldes Halvglødelampe eller Lampe med ufuldstændig Kontakt. Vi ville kalde den Kontaktlampe, fordi dens Lys er betinget af, at to Kulstykker bringes i Berøring med