Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
1 ' '■ . ■ 346 Varleys og Reyniers Kontaktlamper. hinanden, Før de egenlige Glødelamper bleve almindelige, kaldtes Kontaktlampen Glødelampe. Den første Kontaktlampe blev konstrueret af Varley i 1876. Den bestaar af en kegle- formet Klods N (Fig. 175) af Kul, mod hvilken en buet Kulstang T støtter ved at være ophængt i en Vægtstang U. For at hindre en for fuldstændig Berøring sættes A' i hurtig Omdrejning, saa at Spidsen af T glider mod dens Overflade. Varleys Lampe har dog, saa vidt vides, ikke været praktisk Fig. 175. Varleys Kontakt- anvendt. lampe' Fig. 176 viser Reyniers Kontaktlampe. Midt i den Glaskuppel, som omgiver det nederste af Lampen, sees den nederste Ende af den tynde Kulstang, som støtter mod et Stykke Grafit, der holdes af et Messingrør. Et andet Stykke Grafit holdes af det skraat stillede Messingrør og bliver ved en Spiralfjeder, som virker paa den øverste Ende af Messing- røret, trykket ind . mod den tynde Kulstang omtrent Yt Tomme over Spidsen. Strømmen ledes ind gjennem det øverste Grafit, gjerniem- løber det lille Stykke af Kulstangen, som derfor gløder, og gaar videre gjennem det nederste Grafit. Lampen hænger i et omtrent IV2 F°d langt Rør, der er fremstillet afbrudt i Figuren. Heri inde- sluttes Kulstangen, der foroven bærer en Vægt p, som trykker den nedad, efterhaanden som den forbruges inde i Lampen. Rørets Vægge tjene som Ledning for Elektriciteten. Det bestaar derfor af to udenom hinanden lagte Rør, der ere isolerede fra hinanden. Det ene fører positiv Elektricitet til det øverste Grafitstykke, det andet negativ til det nederste. Man kan forandre Længden af det glødende Stykke af Kulstangen ved en Omstilling af det Messingrør, der bærer det øverste Grafitstykke. Herved kan Lampen afpasses til forskjellig Strømstyrke. Ducretet har modificeret Reyniers Lampe, saaledes som Fig. 177 viser. Den glødende Kulspids C vender opad og trykkes mod Kulstykket H ved at være anbragt i en dyb Beholder T fuld af