Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

 348 Elektricitetens Frembringelse. Lyset er hvidere end Glødelampens Styrke; en Kontaktlampe kan give i Buelampen fortæres det glødende hver Gang Lampen har brændt den I Reyniers Lampe kan en Kulstang paa ligesom disse kunne de indskydes mange i samme Strømløb, da der ikke er nogen Bue at regulere. og i Reglen af betydelig større indtil 200 Normallys. Ligesom Kul, saa at dette maa fornyes, Tid, Kulstangen kan vare. 3 Fods Længde og lidt over 1 Linies Tykkelse vare omtrent 6 Timer. Lyset medfører et større Kraftforbrug end Buelys af samme Styrke; men da Lyset er roligere, og da hver Lampe giver mindre Lys end Buelamper i Reglen med Fordel kunne give, vil det kunne anvendes ved Lejligheder, hvor Buelyset ikke vil være hensigtsmæssigt. Kontakt- lampen har dog hidtil næppe faaet synderlig Anvendelse, rimeligvis fordi Glødelampen i de fleste Tilfælde vil være at foretrække. 14. Lysmaskiner. Maskiner, der give Vexelstrøm. Det magnetiske Felt i Maskinerne frembringes ved Staalmagneter eller ved Elektromagneter. Magneto- og dynamoelektriske Maskiner. Alliancemaskinen. Méritens Maskine. Armaturen. Grammes Vexelstrømmaskine med fast Arma- tur. Siemens Vexelstrømmaskine uden Jærn i Armaturen. Kæmpemaskiner. Til Frembringelse af den Elektricitet, som faar de elektriske Lamper til at lyse, bruger man næsten uden Undtagelse den magnetoelektriske eller dynamoelektriske Maskine, især den sidstnævnte. Grunden til at man henvises til disse Maskiner for at tilvirke Elektricitet og ikke kan bruge det galvaniske Element, som i visse Henseender har Fortrin for Maskinerne, er den tidligere nævnte, at disse sidste ere ene om at levere Elektriciteten saa billigt, at Lyset, som fremkaldes, kan faa praktisk Anvendelse. Det er især Bestræbelserne for at faa et billigt elektrisk