Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Maskiner af forskjellig Art. 349 Lys, der har været Drivfjedren ved Anstrængelserne for Udviklingen af de Elektricitet frembringende Maskiner. Disse have imidlertid ogsaa faaet adskillig anden Anvendelse; i Reglen maa de indrettes noget forskjelligt efter det Øjemed, de ere bestemte for. De særlig for Lys indrettede Maskiner (og det er hidtil de allerfleste) kaldes i Reglen Lysmaskiner. Ved Omtalen af Lamperne blev det sagt, at de elektromagnetiske Regulatorlamper i Reglen ere beregnede paa ensrettede Strømme; de fleste andre Lamper kunne omtrent lige godt brænde ved ensrettede og ved Vexelstrømme; herfra danne dog Kjær- terne en Undtagelse; de kunne kun brænde ved Vexelstrømme. Hvad Lysstyrken angaar, er det fordelagtigst at bruge ensrettede, jævne Strømme, og de fleste Maskiner ere derfor (ligesom Grammes S. 40 omtalte Dynamo) indrettede paa at give saadanne. Da Jablochkoffs Kjærte har faaet megen Udbredelse, har man dog ogsaa konstrueret mange Vexelstrømmaskmer. Disse, f. Ex. Alliancemaskinen (S. 35), bruges tilmed ikke sjælden til almindeligt Buelys ligesom til Gløde- lys. (Man kan ikke indrette en og samme Maskine til efter Om- stændighederne at give jævne eller vexlende Strømme). Lysmaskinerne falde altsaa i to Hovedafdelinger: Maskiner med jævn Strøm og Vexelstrømmaskiner. I alle disse Maskiner vil man finde et Rum, som saa vidt muligt er omgivet af Magnetpoler. I dette Rum raader der derfor en meget stærk Magnetkraft, saa at det bliver til et kraftigt magne- tisk Felt (S. 257). I dette Rum bevæger sig en Axe, som fører med sig ved sin Omdrejning en lang isoleret og opviklet Kobbertraad, som man sørger for at lade gaa der i Rummet, hvor Magnetkraften er stærkest. I enhver Del af Kobbertraaden vil da Magnetkraften frembringe Elektricitet (S. 260), der opfanges inde ved Axen for der- fra at sendes ud i Ledningen. Magneterne, hvorfra Magnetkraften udgaar, kunne enten være af Staal eller af Jærn. I første Tilfælde bevare de deres Magnetisme fra den ene Gang til den anden; Ma- skinen kaldes magnetoelektrisk. Ere de af Jærn, gjøres de magnetiske ved en elektrisk Strøm (de ere Elektromagneter); Strømmen kan enten komme fra en anden Maskine (Hjælpemaskinen, se Fig. 24), eller Maskinens egen Strøm kan holde Jærnet magnetisk; Maskinen