Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Maskiner af forskjellig Art.
349
Lys, der har været Drivfjedren ved Anstrængelserne for Udviklingen
af de Elektricitet frembringende Maskiner. Disse have imidlertid
ogsaa faaet adskillig anden Anvendelse; i Reglen maa de indrettes
noget forskjelligt efter det Øjemed, de ere bestemte for. De særlig
for Lys indrettede Maskiner (og det er hidtil de allerfleste) kaldes i
Reglen Lysmaskiner. Ved Omtalen af Lamperne blev det sagt, at
de elektromagnetiske Regulatorlamper i Reglen ere beregnede paa
ensrettede Strømme; de fleste andre Lamper kunne omtrent lige godt
brænde ved ensrettede og ved Vexelstrømme; herfra danne dog Kjær-
terne en Undtagelse; de kunne kun brænde ved Vexelstrømme. Hvad
Lysstyrken angaar, er det fordelagtigst at bruge ensrettede, jævne
Strømme, og de fleste Maskiner ere derfor (ligesom Grammes S. 40
omtalte Dynamo) indrettede paa at give saadanne. Da Jablochkoffs
Kjærte har faaet megen Udbredelse, har man dog ogsaa konstrueret
mange Vexelstrømmaskmer. Disse, f. Ex. Alliancemaskinen (S. 35),
bruges tilmed ikke sjælden til almindeligt Buelys ligesom til Gløde-
lys. (Man kan ikke indrette en og samme Maskine til efter Om-
stændighederne at give jævne eller vexlende Strømme). Lysmaskinerne
falde altsaa i to Hovedafdelinger: Maskiner med jævn Strøm og
Vexelstrømmaskiner.
I alle disse Maskiner vil man finde et Rum, som saa vidt
muligt er omgivet af Magnetpoler. I dette Rum raader der derfor
en meget stærk Magnetkraft, saa at det bliver til et kraftigt magne-
tisk Felt (S. 257). I dette Rum bevæger sig en Axe, som fører med
sig ved sin Omdrejning en lang isoleret og opviklet Kobbertraad,
som man sørger for at lade gaa der i Rummet, hvor Magnetkraften
er stærkest. I enhver Del af Kobbertraaden vil da Magnetkraften
frembringe Elektricitet (S. 260), der opfanges inde ved Axen for der-
fra at sendes ud i Ledningen. Magneterne, hvorfra Magnetkraften
udgaar, kunne enten være af Staal eller af Jærn. I første Tilfælde
bevare de deres Magnetisme fra den ene Gang til den anden; Ma-
skinen kaldes magnetoelektrisk. Ere de af Jærn, gjøres de magnetiske
ved en elektrisk Strøm (de ere Elektromagneter); Strømmen kan
enten komme fra en anden Maskine (Hjælpemaskinen, se Fig. 24),
eller Maskinens egen Strøm kan holde Jærnet magnetisk; Maskinen