Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

366 Mangler ved Dynamomaskinen. r ■- ■ i ?! !.h i vanlige *). Brænder der Buelamper med elektromagnetisk Regulering, f. Ex. af Jaspars System (S. 322), da ere disse indrettede paa, at Strømmen altid gaar i samme Retning gjennem Lamperne. Kommer Strømmen i den modsatte Retning, vil der være den korteste Kul- stang, som fortæres hurtigst, saa at Lampen kun kan brænde det halve af det paaregnede Antal Timer, og Hovedmassen af Lyset kastes opad i Steden for nedad mod den Flade, der skal belyses. Naar Kulstængerne i en elektrisk Buelampe røre hinanden, dannes der ingen Lysbue, og Modstanden mod Strømmen er derfor meget ringe. Der dannes en meget stærk Strøm og et dertil svarende stærkt magnetisk Felt. Som Følge deraf kræves der stor Kraft for at dreje Armaturen rundt i dette Felt (S. 45), maaske større, end Kraftmaskinen i Længden kan præstere. Er Lampemekanismen kommen i Uorden, saa at det hele gaa i blive saa stærk, men frembringer Middel mod i et lille Apparat, som nu vistnok altid indskydes i Ledningerne, og som vi senere skulle omtale. Ved Strømmen, naar den truer med at naa den Styrke, Skade. Elektricitetsfrembringere med Staalmagneter eller il Ih Kulstængerne vedblive at røre hinanden, kan derfor Staa, eller, hvad der er værre, Strømmen kan at Maskinen ødelægges ved Varmen, som Strøm- i dens Kobbertraade. Det sidste har man dog et det afbrydes der kan gjøre saadanne med Elektromagneter, der holdes magnetiske ved en Hjælpemaskine, ere saaledes ikke lidet sikrere i deres Virksomhed end Dynamomaskinerne. Men de sidste have det praktiske Fortrin at afgive et simplere, mindre og billigere Apparat. Hvor der som i større Anlæg altid kan paa- regnes Tilsyn fra en Mand, ville Ulæmperne næppe faa stor Betyd- ning. Man har tilmed paa forskjellige Maader opnaaet tildels at afhjælpe disse ved selvvirkende Midler. Et af disse Midler bestaar i at man ikke sender hele Strømmen, men kun en Del af den gjennem Elektromagneternes Traad, saa at Strømmen fordeles mellem Lam- perne og Elektromagneterne. Møder Strømmen nu en pludseligt for- *) Dette kan f. Ex. ske, hvis to Maskiner arbejde sammen, idet den enes Strøm kan trænge ind i den andens Traad og derved forandre Magnetismen.