Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Magneto- og dynamoelektriske Maskiner. 365 tiske ved Maskinens egen Strøm (egenlige Dynamomaskiner), eller om man dertil bruger Strømmen fra en Hjælpemaskine (Fig. 181). Er det sidste Tilfældet, vil Maskinen i det væsenlige forholde sig som en Maskine med Staalmagneter. I den egenligs Dynamomaskine er det selve den elektriske Strøm, som Maskinen frembringer, der ogsaa holder Magnetismen vedlige. Faar nu denne Strøm en eller anden Grund til at svækkes, f. Ex. ved at Lysbuen forlænges, eller Motoren, som driver Dynamoen, for en kort Tid virker svagere end ellers, da vil denne Uregelmæssighed faa langt mere at sige her, hvor Strømmen selv betinger den Magnetisme, hvorved den fremkaldes, end i de andre Maskiner, hvor det magnetiske Felts Styrke er uafhængig af Strømmen, som Maskinen fremkalder. Enhver Svækkelse i Strømmen svækker nemlig ogsaa Magnetismen i Elektromagneterne paa en Tid, hvor man netop havde Brug for en forøget Magnetisme for at bøde paa den svækkede Strøm. Det er for en stor Del Grunden til, at der stilles saa store Fordringer til den regelmæssige Arbejden af Kraftmaskineii, som driver Dynamoen. Det er dog især ved Brugen af Buelamper med elektromagnetisk Regulering, at denne Vanskelighed gjør sig gjældende, fordi Regulatoren selv er en for Forandringer i Strømmen følsom Maskine. Glødelyset er ikke saa paavirkeligt. Hvor det bruges, vil man med en nogenlunde regelmæssigt arbejdende Kraftmaskine altid kunne sikre sig gode Resultater uden at gjøre Apparatet vidt- løftigt ved at bruge en Hjælpemaskine eller omfangsrigt ved de store magnetoelektriske Maskiner. Medens Maskinerne med jævn Strøm og Staalmagneter altid ved samme Omløbsretning give Strømme i samme Retning, fordi Magnetismen er uforanderlig tilstede, kan det hænde, at Strømmen i Dynamoen slaar om i den modsatte Retning. Strømmens Retning i Dynamoen bestemmes af den svage Magnetisme, der er efterladt i Elektromagneterne fra forrige Gang, den blev brugt, idet det er den, der foranlediger den første svage Strøm, hvorfra hele Virksomheden voxer op (S. 38). Hvis der nu blot et Øjeblik gaar en Strøm i modsat Retning af den sædvanlige i Elektromagnettraaden, eller andre Aarsager til en Ommagnetisering maatte virke, vil Strømmen, som Maskinen frembringer, slaa over i den modsatte Retning af den sæd-