Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Theaterbelysning ved Glødelamper. 383 G-lødelyset er meget roligt og fast, naar Dampmaskine og Dynamo arbejde godt; i den Henseende staar det. betydeligt over Gaslyset. Derimod har det en ubehageligere Virkning paa Øjet, naar man retter dette umiddelbart mod Lyscentret. Medens man uden Ulsempe for en kort Tid kan iagttage en Gasflamme, er dette ikke Tilfældet med den skarpt lysende Traad i Glødelampen. Har man blot et Øjeblik rettet Øjet mod den og derpaa vender det bort, ^iser Traaden sig flere Gange igjen, i de saakaldte Efterbilleder, som man kj ender fra Iagttagelse af Solen, naar den er nær ved Horizonten. Der er dog1 ikke ringe Forskjel i saa Henseende paa de forskjellige Glødelamper; dette viste sig paa Udstillingen i Wien, hvor de forskjellige Interieurs vare oplyste af Lamper af forskjellige Systemer. Efterbillederne vare især ubehagelige ved Edisons Lampe, hvor Traaden, bøjet i Form af et langstrakt Q, træder frem med sin fulde Skarphed. I Swans Lampe (S. 310) er Kultraaden bøjet to Gange om inde i Lampen, hvor den danner en Løkke; dens Traadform træder derfor ikke saa skarpt frem som i andre Lamper, hvorfor den ikke blænder saa stærkt. Den dekorative Virkning af Glødelampen vil vistnok især blive anvendt i Theatrene, hvor Brandfaren, som de mange i de senere Aar stedfundne Theaterbrande vise, er stegen samtidig med den stedse voxende Fordring til det ydre Apparat og da særlig til Scenens Belysning. Her er Gassen et farligt Lysmiddel. fordi den forbereder en let Antændelse af de mange brændbare Ting, mellem hvilke den brænder, ved at udtørre og opvarme dem. Glødelampen er derimod fuldkommen farefri. Da den udsender en ringe Varmemængde (S. 313), og ikke paavirker Luften, synes den at maatte blive selvskreven til Belysning af Theatre. Efter .Forsøg, der ere udførte af W. W. Jacques i Baltimore, forstyrres Lyden fra Scenen ikke lidet ved at skulle trænge igjennem den Væg af varm Luft, som hæver sig op fra Lamperne i Orkestret og Rampen; ogsaa i denne Henseende vilde Indførelsen af den elektriske Belysning være et Fremskridt til Fordel baade for Tilskuere og Skuespillere. Glødelysets Betydning som Theaterlys synes ogsaa at vinde Anerkjendelse. I 1881 blev Savoy-Theatret i London belyst med Swanlamper, og senere ere 6 Theatre blevne forsynede med Edisonslamper. Efter Urbanitzky: »Die elektrischen Beleuch-