Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382 Glødelampen i Beboelsesrum.
nogle hundrede Normallys. Medens Gassen i Reglen maa leveres
Forbrugerne fra et Centralanlæg, vil man derfor ofte selv kunne til-
virke den nødvendige Elektricitet til elektrisk Belysning, saa at dennes
Indførelse er uafhængig af Stedets Beliggenhed.
Den elektriske Glødelampe har neppe endnu faaet megen Anven-
delse i Beboelsesrum udenfor de Dele af Newyork, der belyses fra
Edisons Centralanlæg. Hvor det ellers er bleven anvendt i Værelser
i Privathuse, har man vistnok indført det mest paa Grund af den
Nyhedens Interesse, det endnu har, eller for at opnaa dekorative
Virkninger ved det. I sidstnævnte Henseende er der sikkert ingen
Slags kunstig Belysning, der kan maale sig med det elektriske Glødelys.
Skjønt dette er roligt og klart, er det dog ikke Lysets Art, der be-
tinger de behagelige og smukke Lysvirkninger, man kan naa dermed.
Glødelamper og gode Gasblus belyse omtrent ens. Men Grunden
til Glødelampens Fortrin er den, at man kan anbringe Lampen, hvor
det skal være, uden at tage Hensyn til letfængelige Omgivelser. Den
kan staa oprejst og hænge nedad (f. Ex. som en lysende Støvvej i
en Lillie af hvidt Glas). Armen, som bærer Lampen, kan være næsten
usynlig, da den kun skal indeholde de to tynde Kobbertraade, som
lede Strømmen til og fra.
Noget af det, som havde størst Interesse paa den elektriske Ud-
stilling i Wien, var de Prøver, som bleve viste paa Belysning ved
Glødelamper af Rum, der vare udstyrede som Beboelsesværelser. I
en Fløj af Udstillingsbygningen var der afdelt omtrent 20 saadanne
Rum, de saakaldte Interieurs, som forskjellige Wiener Handlende havde
udstyret hixuriøst med alt Tilbehør. Her vare Glødelamperne anbragte
dels som Bordlamper paa Fod dels i Kroner under Loftet og som
Klaverlamper. Flere Steder saaes i Hjørnerne Bouketter, mellem
hvis Blade der hængte Glødelamper. I et Dameboudoir var Loftet
kuppelformet som en Himmel, hvori der var udskaaret Stjerner;
hver af disse lyste ved en Lampe, der var anbragt ovenover. Et
Sovekammer var oplyst ved en Række Lamper omtrent i 4 Alens
Højde. Lamperne selv vare skjulte og oplyste kun Værelset ved at
belyse et bagved hængende Tæppe, hvorfra der spredtes et dæmpet,
mildt Lys ud over Værelset.