Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

392 Forbrugsmaaler. den gjennemløbe en Forbrugsmaaler svarende til Gasuret i et Gas- anlæg. En Forbrugsmaaler, som Edison benytter, er afbildet i Fig. 193. Den bestaar af en Vægt, paa hvilken man saa at sige vejer den. forbrugte Elektricitet. Fra hver Ende af Vægtstangen hænger der i S teden for en Vægtskaal en hul Kobbercylinder Z Z og C‘ C‘ ned i en kobberholdig Vædske, som indeholdes i Glassene V. I hvert Glas staar der endvidere en fast Kobbercylinder G C og Z‘ Z uden om den nedhængende. Den elektriske Strøm, hvis Elektricitets- mængde skal maales, sendes nu fra Ledningen gjennem en af Stæn- gerne t til venstre ned i den deri hængende Kobbercylinder Z Z, gaar derfra gjennem Vædsken til den faste Cylinder C C. Herfra Fig. 192. Forbindelse mellem en Husledning og en af dennes Sideledninger. gaar Strømmen gjennem en Metaltraad, som ses at forbinde de to Glas, over i Cylinderen Z‘ Z‘, fra denne atter gjennem Vædske til Cylindren C' C‘, hvorfra den paany fortsætter sin Vej i Ledningen. Hvad Virkning Strømmen nu vil have i de to Glas, vil fremgaa af, hvad der blev sagt S. 51 om Strømmens Evne til at udskille et kemisk bundet Stof, her Kobberet, af sin Forbindelse med andre Stoffer. Til højre, hvor den positive Elektricitet gaar fra den ydre til den indre Kobbercylinder, vil den nemlig skille Kobberet ud fra Vædsken og afsætte det paa den fra Vægten nedhængende indre Cylinder, som derfor Hiver tungere. Til venstre vil Strømmen der- imod berøve den nedhængende Cylinder netop lige saa meget Kobber,