Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

394 Forbrugsmaalcr. som den lægger til den førstnævnte. Af begge Grunde vil Vægten synke tilhøjre og hæve sig til venstre. Den udskilte Kobbermængde staar nøjagtigt i Forhold til den gjennemløbne Mængde af Elektricitet. Idet nu Strømmen fortsætter sin Gang, vil Vægten bringes til at hælde mere og mere, indtil Tungen møder en af de Stoppere, mellem hvilke den kan bevæge sig. Nu kan det ikke gaa an at lade Strømmen vedblive at gaa fra venstre til højre. Thi det Kobber, som derved blev afsat, vilde ikke have nogen Virkning paa Vægten, da den er standset. Derfor vender man nu Strømmen, saa at Vægt- stangen kommer til at gjøre den omvendte Bevægelse, fordi ZZ nu tiltager og C‘ C1 aftager i Vægt. Strømmens Vending bevirkes avto- matisk ved Tungens Tryk mod Stopperen, hver Gang Vægtstangen har gjort et Udslag. Vægtstangen vil derfor være i en stadig lang- somt vuggende Bevægelse saalænge Strømmen gaar igjennem. Antage vi, at der kræves 1 Kvint Kobber udskilt for at faa Vægtstangen til at gjøre et Udslag, ville altsaa hundrede Slag af Vægt- stangen betyde, at der er gaaet saa megen Elektricitet igjennem, som kan udskille 1 Pund Kobber. Man kan kort sagt af Antallet af Slag beregne den gjennemløbne Elektricitet. Slagene optælles af Appa- ratet selv, idet der i Højde med Vægtstangen og bag ved den er anbragt et lille Urværk, hvis Visere flytte sig et bestemt Stykke, hver Gang Vægtstangen slaar om. Et saadant Urværk, som hyppig* finder Anvendelse bl. a. i Gasurene, kaldes et Tælleværk. Her drives det ved Elektromagneter, som sees midt imellem de to Glas.