Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektromotorisk Kraft. 33
Det viste sig senere, at hver Gang man bevæger en Magnet i
Nærheden af Metal eller et andet Legeme, som leder Elektriciteten,
■da vil denne komme frem og strømme rundt i Legemet. Standser
Magneten, standser ogsaa Elektriciteten, ligesom Bølgerne lægge sig,
naar Stormen hører op. Denne mærkelige Opdagelse blev af den aller
største Betydning, thi her var et Middel fundet til at frembringe
Elektricitet uden Gnidning og uden kemiske Processer, blot ved at
bevæge en Magnet og en Metaltraad frit forbi hinanden. Elektriciteten
bliver frembragt, ikke som i Elektrisermaskine!! i Glas eller andet slet
ledende Stof, som kun trægt giver den fra sig,, men i en Kobbertraad,
hvor den bevæger sig næsten med Lysets Hastighed til det Sted, hvor den
skal bruges. Elektriciteten, som bølger i Legemet, naar Magneten er i
Bevægelse, bliver ikke tilført udefra; den maa altsaa have været skjult
til Stede i Legemet i Forvejen. Dette indeholder til enhver Tid Elek-
tricitet, men baade positiv og negativ i lige Mængder, som ophæve
hinandens Virkninger, saa længe de ere ligelig blandede hele Legemet
over. Deres Kræfter ere derfor slumrende, indtil en udenfra kommende
Kraft (en elektromotorisk Kraft) vækker dem ved at styre dem hver
sin Vej i Legemet. Hvergang man frembringer Elektricitet — lige-
gyldigt paa hvad Maade det sker —, faar man derfor baade positiv og
negativ og ligemeget af hver. Den Evne, Magneten har til at vække
Elektriciteten i et Legeme, er ikke andet end Modvirkningen til Elek-
tricitetens, S. 30 nævnte Evne til at vække Magnetismen i Jærn.
De Strømme, Faraday frembragte, vare svage; men man lærte snart
at gjøre dem stærkere ved at indrette de saakaldte mag neto elektriske
Maskiner, hvis Hoveddele ere de samme som i Faradays Forsøg (Fig. 21),
nemlig en isoleret Kobbertraad viklet op i Ruller og en Magnet. Kun
er det her indrettet saaledes, at en af Delene er anbragt paa en Axe,
som drejes rundt ved Haand- eller Dampkraft efter Maskinens Stør-
relse, hvorved Rullerne føres hurtigt forbi Magnetens Poler eller omvendt
disse forbi Rullerne. Vi have her en elektrisk Pumpe; hver Gang en
Pol gaar hen mod eller bort fra en Rulle, drives der Elektricitet ud
af denne, ligesom der drives Vand stødvist ud af Tuden paa en Vand-
pumpe, hver Gang der gjøres et Pumpeslag. Pixii konstruerede i
1832 den første magnetoelektriske Maskine. Clarkes Maskine, der
K. Prytz: Elektriciteteji. 3