Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

34 Magnetoelektriske Maskiner. er afbildet i Fig. 22, bestaar af Magneten AB, der er bøjet om, saa at den bliver, hvad man kalder en Hesteskomagnet. Derved komme de to Poler hinanden nær, saa at begges Kraft let kan benyttes af de to Ruller t og V, der sidde paa Axen f. Denne kan drejes hurtig rundt ved Sving og Snorløb, som ses til venstre i Figuren. Inden i hver Rulle sidder en kort Jærnstang, som bliver magnetisk, hver Gang den. kommer nær til en Pol, og derved bidrager sit til at drive Elektricitet ud af Rullen. Fig. 22. Clarkes magnetoelektriske Maskine. Efter Clarke have adskillige arbejdet paa at udvikle og forbedre de magnetoelektriske Maskiner, som bestandig tiltoge i Størrelse og Virkekraft. Hensigten med dem var til Dels at erstatte de galvaniske Elementer paa Steder, hvor der stilledes store Fordringer til Strømiiien, saa at man maatte bruge et Utal af Elementer. Med den magneto- elektriske Maskine kunde man bruge mekanisk Kraft, f. Ex. den fra