Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fotografering ved elektrisk Lys.
425
at undgaa al direkte Belysning fra Lysbuen er der paa den Side
af den, der vender fra Kjedlen, anbragt et lille Spejl; dette kaster
ogsaa de udadgaaende Lysstraaler mod det hvide Papir, der saaledes
bliver det eneste, der lyser (jvfr. S. 376). Ronzelen anvender i sit
Atelier i Berlin et lignende Belysningsapparat, der er anbragt paa
en Vogn, saa at det kan føres paa Skinner gjennem hele Atelieret.
Lyset angives at være omtrent halv saa stærkt som godt Dagslys, saa
at Expositionen maa være dobbelt saa langvarig som ved Dagslyset.
I Godhed kan det fuldt ud maale sig med Dagslyset, ja Portræterne
ved det elektriske Lys siges at overgaa de sædvanlige ved at træde
skarpere og mere umiddelbart frem, hvad der forklares ved den
mere samlede Lysvirkning fra det elektriske Lys i Modsætning til
det mere spredte Dagslys.
De elektriske Ateliers eller, som de kaldes, Natateliers have
godt Besøg i St. Petersborg paa Grund af den korte Dag i Vinter-
sæsonen, og i London paa Grund, af Taagen. I Paris skal det være
en Modesag at lade sig fotografere elektrisk. Madame Dupont i
Briissel anvender det elektriske Lys ogsaa om Dagen, idet hun paa-
staar at kunne naa bedre Resultater derved end ved Dagslyset; det
sidste anvendes kun efter udtrykkelig Begjæring. Ronzelens Atelier
besøges især af Forretningsfolk, der vanskeligt kunne møde om
Dagen, samt af Deltagere i Baller og Selskaber, som paa Vejen til
Mødestedet fotograferes i deres Festdragt uden at anvende mere end.
10 Minuter derpaa. Ronzelen antager, at de fotografiske- Ateliers
med Tiden ville forsvinde fra Tagetagen og slaa sig ned i Stueetagen
for at arbejde med elektrisk Lys alene.
Will. Siemens har vist, at Planter, som om Dagen vare udsatte
for Dagslyset, om Natten for elektrisk Buelys, i alle Henseender
udviklede sig stærkere end saadanne, som iøvrigt under samme For-
hold kun havde Dagslyset.