Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinens Økonomi.
427
baade med Mængder af Varme og af Arbejde samt med elektriske
Værdier. Saalænge man derimod kun liar at gjøre med Maskiner,
hvis Tryk eller Træk man bruger til at hæve Byrder eller overvinde
Modstande med, kort sagt saa længe man kun har mekaniske Værdier
at regne med, stiller Sagen sig forholdsvis simpelt; thi som almen-
gyldig Regel for alle saadanne Maskiner har man, at de aldrig levere
mere Arbejde end de modtage; de lægge kun Arbejdet tilrette for
det Maal, man tilsigter.
Man har endvidere allerede i en Menneskealder været saa vidt
paa det rene med Lovene for Varmens Virkninger, at man véd, hvad
man kan bpnaa, naar man ved en Dampmaskine bruger Varmen til at
udføre Arbejde med. Den i en Dampmaskine i Løbet af en Time
forbrugte Varmemængde faa vi et Maal for ved at veje det Kul, der
forbruges i denne Tid. Det Arbejde man faar som Udbytte af denne
Varme, kan man maale ved i samme Time at bruge Dampmaskinens
Kraft til at hæve tunge Byrder med. Kjender man hver Byrdes
Vægt og maaler man den Højde, hvortil Dampmaskinen liar hævet
den, faar man Maalet for Arbejdsudbyttet. Ved de bekjendte Love
for Varmens Virkninger kan man nu under alle Omstændigheder
forudberegne, hvor stort det Arbejcisudbytte er, som man i det aller-
gunstigste Tilfælde kan naa, for hvert Pund Kul man brænder under
Kjedlen. Jo mere man i Praxis nærmer sig til dette ideale Udbytte,
des bedre véd man, at det hele er indrettet. Det er klart, at Theo-
rien, anvendt paa den Maade, kan blive en meget nyttig Vejleder
for den praktiske Anvendelse af Naturkræfterne.
Medens Dampmaskinen havde været i praktisk Brug i et Aar-
hundrede, førend Theorien kom saa vidt, at den kunde gjøre Regn-
skab for Økonomien derved, er det gaaet omvendt med de elektriske
Maskiner. Da de traadte ud i Praxis, kjendte man Lovene for Virk-
ningerne af den elektriske Strøm saa fuldstændigt, at man ved enhver
Lejlighed kunde forud beregne det størst mulige Udbytte af de
Maskiner, man konstruerede. Ved at sammenholde dette med det
faktiske Udbytte kunde man derfor skjønne, om man var paa den
rette Vej. Dette har været Hovedgrunden til, at Udviklingen af