Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tænding af Miner.
435
over alle Lamperne gaar den tilbage til den anden Pol. Har man
nu aabnet en for alle Lamper fælles Hane, strømmer Gassen ud og
tændes, hvis man derefter sætter den elektriske Maskine i Virk-
somhed, idet der over hver Brænder slaar en elektrisk Gnist gjennem
den udstrømmende Gas. For at opnaa saa kraftig en Gnist, at man
kan gjøre Regning paa en sikker Tænding, sendes Elektrisermaskinens
Elektricitet ikke strax ud i Ledningen men bruges til at lade en
Leydnerflaske (S. 19); naar der i den er opsamlet tilstrækkelig
Elektricitet, bryder denne paa en Gang ud og fremkalder Antændelsen.
Fig. 212. Tænding af et Gasblus ved den elektriske Gnist.
Det at tænde en Mine var tidligere ofte en farlig Sag. For-
uden andre Midler anvendte man en langsomt brændende Lunte,
som blev antændt ved den ene Ende, medens den anden Ende
bragtes i Forbindelse med en med Krudt fyldt Ledning, der førte
til Sprængladningen. Lunten gjordes saa lang, at den, der tændte
den, kunde faa Tid til at bringe sig i Sikkerhed. Foruden at der
kunne ske Ulykke, ved at Krudtet ved Uforsigtighed blev tændt
for tidligt, var der ogsaa Fare, livis Lunten brændte for lang-
somt, hvorved den arbejdende i den Tro, at Antændingen var slaaet
28*