Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Tænding af Miner. 435 over alle Lamperne gaar den tilbage til den anden Pol. Har man nu aabnet en for alle Lamper fælles Hane, strømmer Gassen ud og tændes, hvis man derefter sætter den elektriske Maskine i Virk- somhed, idet der over hver Brænder slaar en elektrisk Gnist gjennem den udstrømmende Gas. For at opnaa saa kraftig en Gnist, at man kan gjøre Regning paa en sikker Tænding, sendes Elektrisermaskinens Elektricitet ikke strax ud i Ledningen men bruges til at lade en Leydnerflaske (S. 19); naar der i den er opsamlet tilstrækkelig Elektricitet, bryder denne paa en Gang ud og fremkalder Antændelsen. Fig. 212. Tænding af et Gasblus ved den elektriske Gnist. Det at tænde en Mine var tidligere ofte en farlig Sag. For- uden andre Midler anvendte man en langsomt brændende Lunte, som blev antændt ved den ene Ende, medens den anden Ende bragtes i Forbindelse med en med Krudt fyldt Ledning, der førte til Sprængladningen. Lunten gjordes saa lang, at den, der tændte den, kunde faa Tid til at bringe sig i Sikkerhed. Foruden at der kunne ske Ulykke, ved at Krudtet ved Uforsigtighed blev tændt for tidligt, var der ogsaa Fare, livis Lunten brændte for lang- somt, hvorved den arbejdende i den Tro, at Antændingen var slaaet 28*