Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Kemiske Processer og Elektricitet. i. Udfælding af Metal ved den elektriske Strøm. Opløsning og kemisk Forbindelse. Indvinding af Metaller ved den elek- triske Strøm. Regler for Udfælding af Kobber, Jærn, Guld og Sølv. Metalbadet. Forgyldning, Forsølvning og Fornikling. Kobberklædning af Gjenstande, der ikke ere af Metal. Naar man opløser Kogsalt i Vand, og derpaa lader Opløsningen koge saa længe, til alt flydende er dampet bort, faar man Kog- saltet uforandret igjen. Hvis man derimod opløser et Metal i en Syre som Svovlsyre (Vitriololie), Salpetersyre (Skedevand) eller Salt- syre og bortdamper det flygtige, faar man ikke Metallet frem igjen, men et saltlignende Stof, der er en kemisk Forbindelse, som inde- holder Metallet og Bestanddele af Syren. Stoffet kaldes et Salt. Af Salte har man en stor Mængde, idet som Regel hver Syre danner i det mindste ét Salt med hvert Metal. De fleste Salte kunne opløses i Vand, og af denne Opløsning kan man ofte paa forskjellig Maade uddrage Metallet. Hertil er den elektriske Strøm et vigtigt Middel (S. 51). Man kan bruge den kemiske Virkning af den elektriske Strøm, Elektrolysen, til at fremstille Metallerne af de Mineraler, som enten ere Salte eller let kunne omdannes dertil. Den bekjendte franske Fysiker Becquerel forsøgte allerede i 1835 at indvinde Sølvet af sølvholdige Malme. Den elektriske Metallurgi ligesom de øvrige An- vendelser i Storindustrien af Elektriciteten fik dog ikke nogen stor Betydning, før man fik en tilstrækkeligt billig elektrisk Strøm ved