Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
446 Elektropletvarer. Lodder, at deres Vægt er lig Vægten af det ædle Metal, der skal afsættes paa Gjenstandene. Herved trykkes Vægtskaalens højre Arm ned, og en Metalstift, som er fæstet hertil, sænkes ned i en Skaal med Kviksølv, hvortil den negative Poltraad. fra Batteriet er fæstet. Herved ledes den negative Elektricitet gjennem Kviksølv, Metalstift, Vægtstang og Ring ned til de i Ringen hængende Gjen- stande. Den positive Elektricitet føres til en Stang af det ædle Metal, som sees at være anbragt midt i Karret. Naar det fornødne Metal er bleven aflejret, vil Vægtstangen atter stille x sig vandret. Men da Metalstiften derved hæves op af Kviksølvet, vil Strømmen blive afbrudt, saa at Processen hører op. Om man vil, kan Vægtstangens Bevægelse benyttes til at slutte et andet elektrisk Kredsløb, hvorved en Klokke bringes til at ringe som Tegn til, at Arbejdet er udført. Christofles store Fabrik i Paris for Tilvirkning af Pletvarer for- bruger nu aarligt over 12000 Pund Sølv. Siden Aaret 1842 er der forarbejdet over 600000 Pund. Tykkelsen af Sølvlaget er gjennem- snitligt saa stort, at der gaar 3/ioo ^ram Paa 1 Kvadratcentimeter eller omtrent 1 Kvint paa 25 Kvadrattommer. Heraf kan man beregne, at Laget er omtrent */? o Linie tykt. Den Flade, hvorpaa man vil udfælde et Metal ved Strømmen, maa kunne lede Elektriciteten; thi Metallet afsætter sig kun der, hvor den positive Elektricitet ledes bort fra Vædsken. Vil man have Overfladen af en Gjenstand af ikke ledende Stof som Ler, Træ, Glas o. s. v. metalklædt, maa man overstryge den med et tyndt Lag af fint Grafitpulver ved Hjælp af en Pensel. Man maa da sørge for, at den negative Poltraad kommer til at røre ved G-rafitlaget. Her vil Metallet først udfælde sig; men efterhaanden vil det brede sig ud over hele Fladen. Den galvaniske Udfælding har givet Anledning til en ny Industri, som bestaar i at bedække store Gjenstande, især saadanne, der ere forsynede med Ornamenter af mindre holdbart Stof, som Møbler, Dørre, Vaser, Kandelabre o. s. v., med et solidt Lag Kobber; herved ville i Reglen Formerne komme mere til deres Ret i det smukke Stof, og Gjenstandene vinde betydeligt i Styrke og Varighed. Da