Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

458 Leclanchés Element. Kul adskilte fra hinanden. Man borer da gjerne nogle Huller i Lercylindren for at Vædsken kan cirkulere. Elementet er uden Lugt. I Leclanchés Element (Fig. 222) bruges et fast iltholdigt Stof, Manganoverilte (Brunsten, Pyrolusit) til at fjærne Brinten. Midt i en G-laskrukke staar der en temmelig tynd Kulplade, der foroven bærer en Klemmeskrue. Paa hver Side af den ligger der en tyk Plade, som under hydraulisk Tryk er presset af en til 100 0 opvarmet Dej g dannet af omtrent lige Dele Brunsten og Retortkulpulver samt lidt Gummi- lakharpix. De tre Plader danne tilsammen den positive Polstang. Den runde Zinkstang, som sees tilvenstre i Glasset, er isoleret fra den positive Polstang ved en Klods af Træ, Ler eller lignende og fastholdes ved Kautschukbaand, som omgive det hele. De ældre Leclanchéelementer ere indrettede som Bunsens; kun er der i Ler- cylindren pakket en Blanding af Smaastykkcr af Retortkul og Brun- sten som Erstatning for Salpetersyren. Vædsken, som bruges i Ele- mentet, er en næsten koncentreret Opløsning af Salmiaksalt i Vand. Det er et af de hyppigst brugte Elementer, fordi det ingen Syre indeholder og kan passe sig selv i lange Tider; det kan vel ikke give en længe vedvarende, uforanderlig Strøm, men efter nogen Hvile kan det tage fat igjen med fornyet Kraft. Det er derfor vel skikket til Ringeapparater og Telegrafering, hvor man kun har Strømmen gaaende i korte Tidsrum. Naar Zinken ikke er alt for uren, forbruges der slet intet af den, fordi dette ingen Syre indeholder, naar man ikke bruger Elementet. Der findes en overmaade stor Mængde af forskjellige Former for galvaniske Elementer. Det vilde føre os alt for vidt at gaa ind paa Beskrivelsen blot af de vigtigste af dem. I de fleste Tilfælde kan man hjælpe sig med et af de her omtalte. Hvem der maatte ønske et større Udvalg kunne vi henvise til W. Ph. Hauch; »Die gal- vanischen Batterien, Accumulatoren und Thermosåulen« (Hartlebens Forlag, Wien), hvor der findes en udførlig Omtale af en stor Mængde galvaniske Elementer.