Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Iagttagelse af Strømmens Styrke og Retning. 463 venstre for Rækken, Kulpolerne alle til højre. Man tager derpaa to nøgne Kobbertraade af samme Længde som Batteriet og benytter den ene til at forbinde alle Zinkpolerne indbyrdes, medens den anden for- binder Kulpolerne. Forbinder man derpaa to hvilkesomhelst Punkter af de to Kobbertraade ved en Ledningstraad, ville Strømmene fra alle Elementer samles i den. Disse virke som ét stort Element. Man siger, at de ere sammensatte sideordenet (S. 379) eller paa Kvantitet. For at kontrollere det elektriske Apparats Virksomhed, maa man kunne maale Strømmens Styrke. Vi have set at det kan ske ved at lade den udfælde Kobber, som derpaa vejes. Dette er dog i Reglen ikke noget hensigtssvarende Middel. Man foretrækker et Apparat i Lighed med den S. 31 omtalte Multiplikator, hvor Strømmen drejer en Magnetnaal hen over en inddelt og med Tal forsynet Skive. Det i Praxis brugte Apparat udføres dog adskilligt grovere end Multiplikatoren. Tallene afsættes saaledes, at hvert af dem angiver det Antal Ampere, Strømmen maa være stærk for at drive Naalen op dertil. Apparatet kaldes et Galvanometer eller Amperemeter (forkortet Ammeter). Det bestaar i Almindelighed af en let bevægelig Magnetnaal, som holdes i Stilling af en fin Spiralfjeder. Naalen kan svinge inden i en Ramme, som er omviklet med isoleret Kobbertraad, hvis Ender ere fæstede til to Klemmeskruer som k eller i i Fig. 188. Naar Apparatet skal bruges, »indskydes« det i Ledningen, hvilket vil sige, at man fast- skruer en af Poltraadene i den ene Klemmeskrue og fortsætter Led- ningen fra den anden. Det er ligegyldigt, hvor i Ledningen Amme- teret indskydes ; Strømmen er den samme overalt i en udelt Ledning. Foruden Strømmens Styrke vil Ammetret ogsaa angive dens Retning, der ei’ forskjellig, eftersom Naalen bevæger sig til den ene eller til den anden Side. Da man maa antage, at der gaar en Dob- beltstrøm overalt, hvor Elektriciteten er i Bevægelse, idet den positive gaar den ene Vej og den negative den modsatte, er man bleven enig om at kalde den Retning, hvori den positive Elektricitet gaar, for Strømmens Retning. Eftersom Elementet indrettes, er den elektromotoriske Kraft og (især) Modstanden i Vædskerne forskjellig. For at give en Forestilling