Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektrisering af det menneskelige Legeme.
471
lige Legeme imidlertid er en god Leder, vil Elektriciteten strømme
bort ned i Jorden, hvis Legemet ikke isoleres. Man har derfor ind-
rettet Isolerskamlen, en Skammel, som hviler paa Glasfødder, og
hvorpaa den, der skal elektriseres, stiger op. At Legemet belægges
med hvilende Elektricitet, mærkes paa, at Haarene begynde at rejse
sig. Hvert Haar bliver nemlig elektrisk, hvorfor det frastøder og
selv frastødes af Nabohaarene. Et blødt Haar kan derfor rejse sig,
saa det stritter ud til alle Sider fra Hovedet. Fra ethvert Sted af
Legemet kan der springe Gnister over paa gode Ledere, som nærmes
dertil. De Virkninger, man mærker af at lades med hvilende Elek-
tricitet, indskrænke sig hovedsagelig til den, der hidrører fra, at
Haarene rejse sig.
En anden og langt virksommere Maade at elektrisere paa bestaar
i at sende en elektrisk Strøm gjennem Legemet eller Dele af dette.
Legemet hører vel til de gode Ledere, forsaavidt som stærk Elektri-
citet i umærkelig kort Tid breder sig ud derover. Men sammen-
lignet med Metallerne gjør det stor Modstand mod den elektriske
Strøm. Slutter man Strømmen fra et galvanisk Batteri ved at røre
med den ene Haand ved Batteriets negative Pol og den anden ved
den positive Pol, gaar der vel en Strøm, men den er i Henhold til
Ohms Lov (S. 461) meget svag, idet Modstanden i Legemet er
mellem 2000 og 4000 Ohm stor. Er Batteriet en Voltasøjle (S. 26)
paa 50—100 Sæt Plader, mærker man, idet man slutter Forbindelsen
mellem Polerne, et svagt Stød eller Ryk i hver af de rørende Fingre*).
Medens Fingrene hvile paa Polpladerne, mærkes derimod intet, skjønt
Strømmen stadig gaar. Det er saaledes ikke den Tilstand, hvori
Strømmen sætter Organerne, man mærker; men det er den pludselige
Overgang fra den strømløse Tilstand til den ved Strømmen tilveje-
bragte, man mærker. Derfor mærker man ogsaa paany et Stød,
naar man bryder Forbindelsen mellem Polerne ved at fjerne den
ene Finger. Jo brattere Overgangen er, desto stærkere bliver
Virkningen.
*) For at lette Elektricitetens Overgang til Legemets Vædsker, væder man den
rørende Finger med Saltvand eller Vand med lidt Syre.