Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Varme ved den elektriske Strøm.
elektriske Maskine), der drives af en Dampmaskine, da behøver der
blot at komme Brud paa en af Maskinerne, for at det hele skal ligge
i Mørke. En saadan Kalamitet kan ikke saa let indtræde ved andre
Belysningsmidler. Ved Akkumulatorens Hjælp kan det elektriske Lys
ogsaa undgaa den. Lader man nemlig en Del af Strømmen paa sin
Vej til de elektriske Lamper optages i Akkumulatorer, da kan det
Forraad, som her opsamles, gjøre Tjeneste, hvis Maskinens Strøm
bliver svækket eller helt ophører i nogen Tid.
Vi have i det foregaaende set Elektriciteten dels frembringes ved
og dels selv frembringe mekanisk Kraft, Magnetisme, Lys og kemisk
Virksomhed. Det staar tilbage, at se den i sin Forbindelse med
Varmen. Det var tidlig bekjendt, at Elektriciteten kunde opvarme
de Legemer, gjennem hvilke den gik. Ved at udlade en Leydner-
flaskes Elektricitet gjennem en tynd Metaltraad faar man let denne
til at smelte eller fordampe. Saa nøje er Forbindelsen mellem Elek-
tricitet og Varme, at den første ikke kan foretage den mindste Be-
vægelse fra en Del af et Legeme til en anden uden at efterlade
Varme paa sin Vej; den maa ligesom betale sin Gang gjennemLege-
merne ved at opvarme dem dg lider derfor ogsaa under Bevægelsen
et bestandigt .Tab i sin Evne til at virke. Det er derfor den elek-
triske Strøm svækkes meget, naar den skal gjennemløbe lange Led-
ninger. Sender man Strømmen gjennem en Telegraftraad og maaler
Styrken af den Elektricitet*), som til enhver Tid findes udbredt paa
Traaden ved et Elektrometer (S. 22), da vil man finde Styrken jævnt
aftagende fra Udgangspunktet og fremefter. Hvis man afleder Elek-
triciteten fra et Batteri ved tyk Kobbertraad PC (Fig. 37), som kun
øver en ringe Modstand mod dens Gang, og paa et enkelt Sted
afbryder denne for at indskyde en meget tynd Platintraad. C D, der
gjør stor Modstand, da vil man ved et Elektrometer finde den elek-
*) Det som her er kaldt Elektricitetens Styrke, kaldes ogsaa dens Spænding eller
Potential.