Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
54 Varme ved den elektriske Strøm. elektriske Maskine), der drives af en Dampmaskine, da behøver der blot at komme Brud paa en af Maskinerne, for at det hele skal ligge i Mørke. En saadan Kalamitet kan ikke saa let indtræde ved andre Belysningsmidler. Ved Akkumulatorens Hjælp kan det elektriske Lys ogsaa undgaa den. Lader man nemlig en Del af Strømmen paa sin Vej til de elektriske Lamper optages i Akkumulatorer, da kan det Forraad, som her opsamles, gjøre Tjeneste, hvis Maskinens Strøm bliver svækket eller helt ophører i nogen Tid. Vi have i det foregaaende set Elektriciteten dels frembringes ved og dels selv frembringe mekanisk Kraft, Magnetisme, Lys og kemisk Virksomhed. Det staar tilbage, at se den i sin Forbindelse med Varmen. Det var tidlig bekjendt, at Elektriciteten kunde opvarme de Legemer, gjennem hvilke den gik. Ved at udlade en Leydner- flaskes Elektricitet gjennem en tynd Metaltraad faar man let denne til at smelte eller fordampe. Saa nøje er Forbindelsen mellem Elek- tricitet og Varme, at den første ikke kan foretage den mindste Be- vægelse fra en Del af et Legeme til en anden uden at efterlade Varme paa sin Vej; den maa ligesom betale sin Gang gjennemLege- merne ved at opvarme dem dg lider derfor ogsaa under Bevægelsen et bestandigt .Tab i sin Evne til at virke. Det er derfor den elek- triske Strøm svækkes meget, naar den skal gjennemløbe lange Led- ninger. Sender man Strømmen gjennem en Telegraftraad og maaler Styrken af den Elektricitet*), som til enhver Tid findes udbredt paa Traaden ved et Elektrometer (S. 22), da vil man finde Styrken jævnt aftagende fra Udgangspunktet og fremefter. Hvis man afleder Elek- triciteten fra et Batteri ved tyk Kobbertraad PC (Fig. 37), som kun øver en ringe Modstand mod dens Gang, og paa et enkelt Sted afbryder denne for at indskyde en meget tynd Platintraad. C D, der gjør stor Modstand, da vil man ved et Elektrometer finde den elek- *) Det som her er kaldt Elektricitetens Styrke, kaldes ogsaa dens Spænding eller Potential.