Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Varme og Lys ved den elektriske Strøm. 55 triske Spænding størst ved P. Paa sin Vandring til C gjenneni Kobbertraaden taber Elektriciteten kun lidt af sin Kraft, saa at Elek- trometret kun viser ringe Forskjel, enten det forbindes med P eller C. Derimod vil man finde, at Elektriciteten paa den lille Strækning fra C til D i Platintraaden har sat næsten al sin Kraft til, idet Elektro- metret viser næsten paa Nul ved D. Overenstemniende hermed vil det vise sig, at Kobbertraaden næsten ikke opvarmes, hvorimod Platin- traaden gløder paa Grund af den Varme, Elektriciteten har efterladt deri. Det elektriske Lys frembringes ved den Glødning, som Elek- triciteten saaledes kan fremkalde ved at bane sig Vej gjennem en stor Fig. 37. Modstand. Den Virkeevne, som den taber i en stærkt lysende Lampe, er saa stor, at den anvendt paa anden Maade kunde udrette det samme som 10—20 Heste i fuldt Arbejde. En lige saa stor Arbejdskraft maa følgelig i det mindste sættes ind for at føde en saadan Lampe med den nødvendige Elektricitet. Kan Elektricitet frembringe Varme, saa kan omvendt Varmen ogsaa fremkalde Elektricitet. Det sidste gaar imidlertid ikke nær saa let for sig som det første. Paa en Maade kan man allerede sige, at man frembringer Elektricitet ved Varmen, naar man driver en